Gå til hovedindhold

Jørgen Hertling er død

Jørgen Hertling fra Aasiaat blev den første grønlandske politimester.

Advokat og tidligere politimester Jørgen Hertling er død i en alder af 89 år gammel. Han sov stille ind i sit hjem efter længere tids sygdom. Det meddeler familien.

Jørgen Hertling blev født i Aasiaat 15. januar 1928, i 1956 blev han uddannet som cand. jur. på Københavns Universitet og blev således sammen med broderen Knud Hertling, den første grønlænder, der fik en juridisk embedseksamen.

Han fik advokatbestalling 1963 og blev samme år konstitueret som politimester for Grønland og udnævnt 1964. Han var dermed den første grønlænder til at varetage embedet som han bestred indtil 1971.

Tilbage i Danmark blev han ansat som kommitteret i grønlandske spørgsmål for Bikuben. 1973 blev han formand for det grønlandske rådgivningskontor Poq i Kbh.

1982 etablerede Jørgen Hertling advokatvirksomhed i København; 2000 blev han statsautoriseret advokat.

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER