Genopslag: Ilimmarfik-instituttet ved Ilisimatusarfik søger institutleder


BEMÆRK: Dette jobopsalg er udløbet!

Genopslag: Institutleder ved Ilimmarfik-instituttet, Ilisimatusarfik

Stillingen er ledig til besættelse den 1. august 2012.

Instituttet rummer 7 uddannelsesretninger, der er fordelt på dels bachelor- og kandidatuddannelser inden for Samfundsvidenskab; Sprog, Litteratur & Medier; Kultur og Samfundshistorie og Teologi samt tre professionsrettede bacheloruddannelser: Journalistik, Socialrådgiveruddannelsen og Tolkeuddannelsen.

Den kommende institutleder forventes:

1. at kunne evne at fungere som en samlende lederfigur på et institut, med 7 forskellige afdelinger.

2. at kunne se sig selv som aktiv del af ledergruppen, dels i forhold til instituttet, dels i forhold til hele universitetet i tæt samarbejde med rektor, institutledelse og institutråd.

3. at kunne omstille sig til nye udfordringer – og håndtere disse på en fremadrettet og konstruktiv måde til universitetets bedste.

4. at kunne evne at træffe beslutninger på baggrund af dialog og være opmærksom på at formidling af beslutninger når alle medarbejdergrupper.

5. at have indsigt i grønlandske forhold såvel som at besidde et internationalt udsyn, da det er væsentlige faktorer i Ilisimatusarfiks uddannelsesprofiler.

Kvalifikationskrav

Den kommende institutleder skal bl.a. kunne dokumentere:

1. Relevant ledelsesmæssig erfaring inden for forskning, uddannelse og samspil med samfundet.
2. Anerkendelse som forsker samt have undervisningserfaring. Det vil være en fordel, at institutlederen selv har forskningserfaring inden for et af instituttets forskningsfelter, men en anden forskningsprofil kan også være relevant.
3. Analytiske og planlægningsmæssige forudsætninger.
4. Gode samarbejdsevner. Den kommende institutleder skal kunne arbejde fleksibelt i forhold til instituttets daglige opgaver og miljø, som består af faglærere, akademiske medarbejdere, studerende og teknisk-administrativt personale.
5. Erfaring med og indsigt i personaleledelse samt økonomistyring og budgetlægning
6. Sprogkundskaber. Det vil være en fordel, hvis ansøger har gode sprogkundskaber i grønlandsk, dansk og engelsk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i 
henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands 
Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Stillingen kan besættes på tjenestemandsvilkår, hvis ansøgeren allerede er tjenestemand. Lønniveauet vil svare til lønramme 38 i tjenestemandssystemet. Tjenestestedet er i Nuuk.

Der kan til stillingen stilles bolig til rådighed, hvor ansøger ikke måtte være boligforsynet i forvejen. Ved anvisning sker det efter de til enhver tid gældende regler. Der kan være ventetid på permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder.

Ansøgningsfrist: 15. juli 2012

Henvendelse:

Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet
Att. Rektor Tine Pars
Postboks 1061
3900 Nuuk
Mail til: tipa@uni.gl
Tlf. +299 36 24 21
Fax +299 36 23 01

---

Ilisimatusarfik har ca. 580 studerende og 130 ansatte, heraf ca. 60 undervisere / forskere [eller: heraf ca 80 undervisere/ forskere samt faglige/ pædagogiske medarbejdere].
Ilisimatusarfik har et budget på ca. 118 mio. kr.

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du så jobannoncen hos Sermitsiaq.AG JOB.