Souschef til Lønkontoret
Læs mere om Grønlands Selvstyre her.
aug 2012
BEMÆRK: Dette jobopsalg er udløbet!
Grønlands Selvstyre søger en souschef til Lønkontoret med placering i Økonomi- og Personalestyrelsen med tiltrædelse pr. 01. september 2012 eller efter nærmere aftale.
Lønkontoret varetager lønbehandling for Grønlands selvstyre samt en række eksterne kunder. I disse år har Lønkontoret fokus på at sikre bedre afstemningspraksis, kvalitetssikre og optimerer arbejdsgange, minimering af traditionel papirgang – alt sammen med henblik på at øge såvel kvaliteten som produktiviteten i kontoret. I denne proces vil souschef komme til at spille en afgørende rolle i samarbejde med kontorchefen.
Lønkontoret består af 1 kontorchef, 1 elev, 11 lønmedarbejdere, 3 løntekniske medarbejdere samt 2 controllere.
Souschef’s arbejdsopgaver:
- Ledelsesansvar under kontorchefens fravær
- Lønafstemninger
- Kvalitetssikre forretningsgange i lønkontoret
- Support til lønsagsbehandlere
- Sikre korrekt lønudbetaling
- Rådgivende funktion i forhold til ledere i selvstyret
- Elektronisk indberetning til eksterne myndigheder
- Sikre en god konstruktiv dialog med eksterne kunder og leverandører
- Indbetalinger af Skat, ATP mm
- Sikre ressortændringer bliver korrekt registret i lønsystemet
- Medvirke til at sikre tidsregistrering i selvstyret.
Vi forventer, at du har:
• Erhvervserfaring med afstemninger gerne fra et revisionskontor
• Bred kendskab og erfaring med opbygning af Selvstyrets lønsystem.
• Bred kendskab til Selvstyrets økonomisystem
• Bred kendskab til elektronisk filhåndtering til eksterne myndigheder
• Er detalje orienteret
• Er i stand til arbejde selvstændigt, men også i stand til lære fra dig
• Er opsat på at medvirke til optimering af arbejdsgange i Lønkontoret
• Er eks. cand.merc., HD eller har oparbejdet relevante kompetencer gennem sit arbejde
• Positiv, udadvendt og imødekommende
• Dobbeltsproget grønlandsk/dansk (en fordel, men ingen betingelse).
Souschefen refererer til kontorchefen i Lønkontoret.
Løn - og ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret bibeholdes retten til anvist personalebolig.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontaktekontorchef Ane-Louise Brandt Lange på telefon +299 34 58 22 eller på mailadressen anla@nanoq.gl.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 24. august 2012.
Skriftlig ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser m.v., fremsendes til anla@nanoq.gl til Økonomi- og Personalestyrelsen, Postboks 1039, 3900 Nuuk.
Eller søg stillingen online: http://ssl1.peoplexs.com/Peoplexs22/CandidatesPortalNoLogin/ApplicationForm.cfm?PortalID=2770&VacatureID=444664
Kort om Grønlands Selvstyre
Grønlands Selvstyre blev indført d. 21. juni 2009. Selvstyret består af en Centraladministration (CA), med cirka 650 ansatte fordelt på 9 departementer samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Selvstyret.
CAs opgave er, at sikre Naalakkersuisoqarfiit (Landsstyreområderne) et solidt politisk beslutningsgrundlag samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. Et højt prioriteret indsatsområde er at opbygge en mere borgernær offentlig sektor, der når ud til alle vores 56.000 indbyggere.
Skriv venligst i din ansøgning, at du så jobannoncen hos Sermitsiaq.AG JOB.


