Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk søger en fuldtidsansat Studievejleder
Læs mere om Grønlands Selvstyre her.
sep 2012
BEMÆRK: Dette jobopsalg er udløbet!
Grønlands Handelsskole i Nuuk søger en fuldtidsansat Studievejleder, der er interesseret i et teambaseret arbejdsmiljø, hvor nøgleordene er kompetence og samarbejde.
Stillingen som Studievejleder er nyoprettet og sker som et led i den øgede fokus på elevtrivsel og vejledning.
Studievejlederens arbejdsopgaver og ansvarsområder
- Studievejlederen arbejder tæt sammen med inspektørerne, koordinatorerne, kontaktlærerne og skolens administration samt udfører en række af sine
- opgaver i tæt samarbejde med skolens marketingkoordinator og webmaster.
- Studievejlederen for Grønlands Handelsskole i Nuuk betjener ca. 300 studerende med rådgivning af social og personlig art, studiernes almene struktur, udarbejdelse af individuelle handlingsplaner, videreuddannelsesmuligheder, praktikmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og meget mere.
- Studievejlederen forestår skolens vejledningsopgaver over for omverdenen vedrørende skolens uddannelsestilbud.
- Studievejlederen forestår den faglige vejledning af uddannelsessøgende og studerende i forbindelse med deres studier og videreuddannelsesmuligheder.
- Studievejlederen vejleder og sagsbehandler overfor eksterne instanser.
- Studievejlederen vejleder i forbindelse med optag af nye studerende og ophør af nuværende studerende.
En mere udførlig liste over arbejdsopgaver og ansvarsområder kan fås ved henvendelse til Forstander Mette Barslund.
Generelt om stillingen og krav til ansøger
- Stillingen som Studievejleder er en nyoprettet fuldtidsstilling med 40 timer ugentligt.
- Arbejdet som Studievejleder kræver en bred faglig viden om uddannelsesplaner og disses indhold indenfor de merkantile uddannelser samt grundigt kendskab til den til enhver tid gældende lovgivning på området.
- Stillingen ønskes besat af en udadvendt og kommunikativ person, der er ansvarsbevidst og har empati og respekt for studerende/uddannelsessøgende samt interesse i unge mennesker, deres trivsel og en generel samfundsinteresse.
- Studievejlederens uddannelsesbaggrund kunne være socialrådgiver plus Vejlederuddannelsen.
- Det er et krav, at ansøgere er dobbelt-sprogede (grønlandsk - dansk), og det vil yderligere være en fordel, såfremt ansøgere også behersker engelsk.
- Det er et krav, at der kan fremvises ren straffeattest.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der betales husleje og depositum efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Personalebolig skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Der kan være ventetid på permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder.
Løn - og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 24. september 2012.
Ansøgningen sendes som a-post til Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, Postboks 1038, 3900 Nuuk eller pr. fax (+299) 32 32 55 eller pr. mail til ninuuk@ninuuk.gl.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Forstander Mette Barslund på e-mail mb@ninuuk.gl eller tlf. (+299) 342 580.
Søg stillingen online: http://ssl1.peoplexs.com/Peoplexs22/CandidatesPortalNoLogin/ApplicationForm.cfm?PortalID=2770&VacatureID=495564
Skriv venligst i din ansøgning, at du så jobannoncen hos Sermitsiaq.AG JOB.


