Genopslag: Engageret jurist / AC fuldmægtig til Departementet for Sundhed
Læs mere om Grønlands Selvstyre her.
jul 2012
BEMÆRK: Dette jobopsalg er udløbet!
Er du klar til nye udfordringer og har du lyst til at gøre en forskel? Så har vi jobbet til dig!
Departementet for Sundhed er den øverste myndighed på sundhedsområdet. Vores primære opgave er, at sikre Naalakkersuisut (Landsstyret) et solidt beslutningsgrundlag i udviklingen af initiativer på sundhedsområdet, der fremmer folkesundheden i Grønland.
Vi er et alsidigt team bestående af jurister, AC-fuldmægtige, sundhedsfaglige konsulenter og en kontorfuldmægtig og som sætter samarbejde og faglighed højt. Vores arbejdsmiljø er åbent og uformelt, hvilket bidrager til en god stemning. Vi har en kultur, der giver alle mulighed for at bidrage med nytænkning til organisationen samt til løsning af vores opgaver. Derfor er det en fordel, hvis du er åben og samarbejdsorienteret og har personaleadministration som interessefelt.
Gennem dit arbejde medvirker du til at forbedre og udvikle det grønlandske sundhedsvæsen og fremme folkesundheden. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med Departementets juridiske specialkonsulent og der vil være rig mulighed for faglig sparring. Arbejdet i Departementet for Sundhed vil byde på faglig udvikling og øget indsigt på såvel det personaleadministrative område som på juridiske spørgsmål indenfor sundhedsområdet. Din hverdag vil bestå af store og små opgaver og være præget af afveksling og tempo, specielt op til og under de lovgivende samlinger.
Dine opgaver
- Servicere Inatsisartut (Landstinget) og Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed (Landsstyremedlemmet for Sundhed)
- Udarbejde orienteringer og cirkulærer på sundhedsområdet
- Udarbejde relevante og kvalificerede bidrag til løbende revision af den foreliggende lovgivning
- Varetagelse af juridiske opgaver på sundhedsområdet generelt
- Yde intern og ekstern juridisk rådgivning i lovgivning på sundhedsområdet
- Udarbejdelse af svarnotater og redegørelser m.v.
- Personaleadministrative opgaver ift. rekruttering og ansættelse, fratræden samt andre personaleadministrative opgaver ad hoc
Vores forventninger
• Uddannet jurist
• Personaleadministrativ erfaring
• Erfaring med arbejde i en politisk styret organisation
• Kvalitetsbevidst og helhedsorienteret
• Selvstændig, men værdsætter synergien ved teamwork og tværfagligt arbejde
• Struktureret, arbejder godt under tidspres og har fokus på deadlines
• Interesse og/eller erfaring indenfor sundhedsområdet er en fordel
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og DJØF.
For den rette kandidat kan der forhandles et individuelt tillæg på baggrund af kandidatens kvalifikationer og erfaring
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret bibeholdes retten til anvist personalebolig.
Stillingen er placeret i Nuuk. Byen byder på mange muligheder, som kulturhus, biograf, svømmehal, fitness, cafeer, restauranter og diverse foreninger. Naturen omkring Nuuk tilbyder derudover både skibakke og golfbane, samt mulighed for kajak, sejlads, vandring og en lang række andre fritidsaktiviteter for den aktive.
Ansøgningsfrist: 30. juli 2012
Vil du vide mere
Ansøgningen sendes snarest muligt til pn@nanoq.gl. Tiltrædelse efter aftale. Hvis du har spørgsmål til stillingen eller andre forhold omkring ansættelsen, så kontakt afdelingschef Karna Jokumsen på (+299) 34 66 28 / 49 20 11 - kajo@nanoq.gl.
For mere information om Departementet for Sundhed og Grønlands Selvstyre, se: www.nanoq.gl
Søg stillingen online:
Skriv venligst i din ansøgning, at du så jobannoncen hos Sermitsiaq.AG JOB.


