2 retssekretærer til Grønlands Domstole - Qaqortoq og Sisimiut
jul 2012
BEMÆRK: Dette jobopsalg er udløbet!
Vi søger 1 retssekretær til kredsretterne i Qeqqata Kommunia og 1 retssekretær til kredsretterne i Kommune Qujalleq.
Vi tilbyder et selvstændigt, afvekslende og udviklende arbejde på en arbejdsplads med gode muligheder for videreuddannelse.
Stillingerne giver endvidere mulighed for rejser i Grønland.
Du vil få en grundig oplæring i forskellige typer af sager.
De primære arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- Tilrettelæggelse af retsmøder, herunder indkaldelse af domsmænd, forsvarere, vidner og parter
- Skrivning af rets- og domsbøger
- Tilrettelæggelse af og deltagelse i tjenesterejser
- Almindelige sekretærfunktioner
- Deltagelse i fogedsagsbehandling
Vi forventer, at du:
- Er kontoruddannet, gerne TNI eller lignende
- Kan varetage selvstændig sagsbehandling
- Er stabil og omhyggelig
- Er fleksibel og har gode samarbejdsevner
- Er dobbeltsproget
- Er villig til at yde en god arbejdsindsats
- Er villig til at rejse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder per-sonligt tillæg
følger gældende overenskomst mellem SIK og staten for kontorpersonale, eller overenskomst for HK-tilkaldte kontorfunktionærer. Ansøgere, der allerede er tjenestemænd, kan eventuelt tilbydes fortsat ansættelse på tjenestemandsvilkår. Til dobbeltsprogede medarbejdere kan der ydes et tolketillæg på 900 kr. om måneden, samt vagttillæg for pålagt tilkaldevagt i weekender og på helligdage. Herudover vil der evt. være mulighed for et personligt tillæg.
For ansatte der kommer udefra, ydes der tiltrædelsesrejse og bohaveflytning i henhold til overenskomstens bestemmelser, ligesom der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje m.v. efter gældende regler.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan via telefon 36 38 00 indhentes hos:
Sekretariatsleder Ane Mette Falksen, Sisimiut
Sekretariatsleder Karen Marie Josefsen, Qaqortoq
Ansøgning
med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse med kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale skal være Grønlands Domstole i hænde senest fredag, den 10. august 2012.
Ansøgning sendes til:
Retten i Grønland
administrationsafdelingen
Postboks 1220
3900 Nuuk
Du er også velkommen til at sende din ansøgning til administrationschef Finn Hilmer på fhi@domstol.gl
Se mere på www.domstol.gl
---
Grønlands Domstole består af Grønlands Landsret, Retten i Grønland og kredsretterne. Grønlands Landsret behandler udelukkende ankesager fra kredsretterne og Retten i Grønland. Retten i Grønland behandler de sager, som ved lov eller Inatsisartuts lov er henlagt til denne domstol som 1. instans samt de sager, som er henvist fra kredsretterne. Retten i Grønland forestår endvidere undervisning og vejledning af kredsdommerne og kredsretternes medarbejdere, ligesom den gennem sin administrationsafdeling servicerer hele retsvæsenet. Kredsretterne er organiseret i 18 retskredse med sekretariater i 10 byer. Retsvæsenet beskæftiger ca. 80 medarbejdere.
Skriv venligst i din ansøgning, at du så jobannoncen hos Sermitsiaq.AG JOB.


