Jens Kromann 75 år

Jens Kromann fejrede tirsdag sin fødselsdag med åbning af en udstilling i København med blandt andre malerier fra Grønland

Jens Kromann ved sin reception tirsdag sammen med to grønlandske studerende Josepha og Sira. Foto: Roland Thomsen

Maleren Jens Kromann er netop fyldt 75 år og i den anledning blev der i går den 19. april holdt reception og åbnet en udslilling med hans nyeste værker i Brøndsalen, Haveselskabets Have på Frederiksberg Runddel. København

Grønland og Spanien er pejleværker i Jens Kromanns virke. Han er født i Middelfart og inden han kastede sig over kunsten, blev han uddannet lærer og virkede som sådan i Grønland fra 1967-1971.

På sin fødselsdag den 31. marts 2011 donerede han et af sine malerier til Foreningen Grønlandske Børn, som arbejder for at bedre vilkårene for udsatte grønlandske børn.

Gennem mere end fire årtier har Jens Kromann beskæftiget sig med grønlændere og Grønland. Allerede på sin første færd i slutningen af 1960´erne knyttede Jens Kromann tætte bånd til grønlandske børn og deres vilkår.

I 1976 valgte Jens Kromann at skifte karriere og fra det år handlede det udelukkende om kunst. Og selvfølgelig er Grønland en stor inspiratioskilde, men Spanien, hvor Jens og hans kone bor en del af året, er ligeledes stor inspirationskilde.

Jens Kromanns værker er at se mange steder i Grønland, flere store institutioner og hoteller med videre har udsmykning med hans værker.

se også www.jenskromann.dk

Powered by Labrador CMS