urandebat

Jens B.: Udebliver du igen, Randi?

Demokraternes formand Jens B. Frederiksen kritiserer Partii Inuits Randi Brobergs tavshed i urandebatten

Randi Brobergs tavshed i urandebatten bliver kritiseret

Formanden for Demokraterne Jens B. Frederiksen er spændt på, om Parti Inuits Randi Broberg kommer til 2.-behandlingen af ophævelsen af nultolerancen over for uran og andre radioaktive mineraler ved mineraludvinding.

Randi Broberg forlod Inatsisartuts mødesal, da der skulle stemmes om udsættelse af behandlingen af ophævelsen af nultolerancen.

Inuit Ataqatigiit og Demokraterne stillede tirsdag forslag til udsættelse af behandlingen af ophævelsen af nultolerancen. Men et flertal bestående af Siumut og Atassut afviste forslaget ved afstemningen.

Demokraternes formand Jens B. Frederiksen kritiserer Randi Broberg, fordi hun forlod mødesalen, da der skulle stemmes om udsættelsen af 2.-behandlingen af ophævelsen af nultolerancen.

- Hun er den første, der foreslog en landsdækkende afstemning. Nu skal vi torsdag stemme om IAs og Demokraternes forslag om en landsdækkende afstemning. Jeg er meget spændt på, om hun dukker op til mødet. Hun er der jo aldrig, når vi snakker om uran, siger Jens B. Frederiksen til Sermitsiaq.AG.

Sermitsiaq.AG har forgæves prøvet at få en kommentar fra Randi Broberg.

Læs mere om urandebatten her

Powered by Labrador CMS