Jens B. Frederiksen: Vi passede vort arbejde

Jens B. Frederiksen, Demokraterne, var i 2010 naalakkersuisoq for boliger, infrastruktur og trafik og havde det politiske ansvar for Nukissiorfiit.

Han understreger, at der ikke var tale om politisk forfølgelse eller forfølgelse i det hele taget, da sagen om Svend Hardenberg rullede.

- Vi kørte efter reglerne og passede vort arbejde, siger han.

Revisionens initiativ
Det var revisionen, der på eget initiativ rettede henvendelse til departementet, understreger Jens B. Frederiksen.

- Revisionen tændte de røde advarselslamper og advarede om nogle uregelmæssigheder i driften af Nukissiorfiit. Blandt andet, at Svend Hardenberg stadig kørte i bilen, og at han havde høje telefon- og internetregninger.

Svend Hardenberg fortæller selv om bilen og de høje regninger. Læs her

- På baggrund af den henvendelse bad departementschefen om en ekstraordinær revisionsundersøgelse. Det, mener jeg helt klart, var hans pligt at gøre. Det havde været tjenesteforsømmelse ikke at reagere, når man får en så kraftig henvendelse om uregelmæssigheder fra et revisionsselskab. Og beslutningen herom blev alene truffet af departementschefen, siger Jens B. Frederiksen og tilføjer:

- Svend Hardenberg tildeler mig alt for stor magt og underkender revisionsfirmaets integritet, hvis han mener, at jeg havde indflydelse på den henvendelse, der kom fra revisionsfirmaet. Jeg tror ikke, at revisionsfirmaet vil bryde sig om det.

Møde med politikere
I forbindelse med den irettesættelse, som Svend Hardenberg fik, fordi han holdt møde med politikerne, forklarer Jens B. Frederiksen, at der er helt klare retningslinjer for landstingspolitikeres henvendelse til administrationen og de nettostyrede virksomheder.

Og det var disse retningslinier, som hverken Svend Hardenberg eller de pågældende politikere fulgte.

Reglerne findes i ”Håndbog for medlemmer af Inatsisartut 2009”. De er altså fra det forrige Siumut-landsstyre.

Her står afsnit 6.5:

"Et landstingsudvalg kan ikke rette direkte henvendelse til Landsstyrets embedsmænd. Ønsker udvalget oplysninger, eller ønsker udvalget arrangeret et møde eller et institutionsbesøg, må udvalget rette henvendelse til det ansvarlige Landsstyremedlem".

I statsforfatning er det børnelærdom, at en embedsmand ikke på egen hånd - men kun gennem ministeren - må forelægge oplysninger for Folketinget for et af dets udvalg eller for enkelte medlemmer.

Læs selv her Det står klart anført i punkt 6.5 tredje afsnit.

- Svend Hardenberg holdt jo ikke kun møde med Inatsisartutudvalg, han holdt også møde med Siumut-gruppen, påpeger Jens B. Frederiksen.

Han opfordrer nu Svend Hardenberg til at sætte sig ind i ”Håndbog for medlemmer af Inatsisartut 2009”. Det er jo vigtigt, at den øverste embedsmand kender reglerne, tilføjer han.

- Der var altså en grund til, at Svend Hardenberg fik en irettesættelse og personalestyrelsen var involveret. Nu mener Svend Hardenberg, at irettesættelsen ikke er noget værd, da han ikke ville modtage dem. Jeg er ikke sikker på, at han har ret i det. Irettesættelsen foreligger og kan ikke bare fjernes, påpeger Jens B. Frederiksen.

Tillid
- Men jeg vil gerne understege, at jeg sammen med departementschefen derefter holdt et møde med Svend Hardenberg, hvor jeg meddelte, at nu var den sag overstået, og at der var fuld tillid til ham.

- I forbindelse med Svend Hardenbergs afgang blev der lavet en gensidig aftale mellem departementet og Svend Hardenberg. Denne aftale stod departementschefen fuld ud for, ligesom de personalemæssige forhold blev klaret administrativt. Jeg fik på daværende tidspunkt oplyst, at der var tale om en gensidig aftale om blandt andet gensidig tavshed. Aftalen blev lavet med advokaters mellemkomst, oplyser Jens B. Frederiksen.

- Efter hans fratræden gik jeg loyalt ud i offentligheden og gik ikke i detaljer, men meddelte, at det er kedeligt at miste en kompetent leder, siger Jens B. Frederiksen og tilføjer, at Svend Hardenbeg nu bryder sin tavshedspligt.

Bilen
Jens B. Frederiksen fortæller om det daværende Naalakkersuisuts spareinitiativ i centraladministrationen og om, at der ikke længere var fri bil til cheferne, og dette gjaldt også de nettostyrede virksomheder.

- Kuupik Kleist udstedte et cirkulære om centraladministrationen. Og jeg fulgte op med regler i de nettostyrede virksomheder på mit område. Det drejede sig jo også om at få 'fri bil' ud af de ansættelsesaftaler, der var lavet.

- Det vil sige, der var tale om helt generelle regler, der gjaldt alle chefer, så der var ikke tale om forfølgelse af Svend Hardenberg. Når revisionen, så påpeger noget, bliver vi selvfølgelig nødt til at undersøge det. Så her er der heller ikke tale om forfølgelse, men om at departementet passer sit arbejde, også selv om det er ubehageligt.

Pressen
Jens B. Frederiksen forstår godt, at pressen nu interesserer sig for Svend Hardenbergs egen karriere.

- Når man kan se, hvordan personalesager i selvstyret er blevet varetaget, er det da naturligt, at pressen interesserer sig for det. Svend Hardenberg har just ikke varetaget sagerne omkring formandens medierådgiver, retschef og ny departementschef for finanser med videre professionelt. Og det er jo det, som er problemet og årsag til offentlighedens interesse, siger Jens B. Frederiksen.

Han mener, at når Svend Hardenberg nu har udfærdiget en personlig redegørelse, at man bør offentliggøre irettesættelsen, at man bør offentliggøre den ekstraordinære revisionsundersøgelse, og at man bør offentliggøre revisionsrapporten for Nukissiorfiits regnskaber for 2010 og 2011 – de sidste år Svend Hardenberg fungerede. Så kan folk selv sætte sig indi tingene.

Læs "Svend Hardenberg: Derfor forlod jeg Nukissiorfiit"

Læs alle Sermitsiaq.AG’s artikler om Carsten Frank Hansen-skandalen