Ilisimatusarfik

Jakob Janussen tildelt æresdoktorgrad

I forbindelse med årsfesten i Ilisimatusarfik, blev doktorgraden tildelt til den tidligere direktør for Hjemmestyret

Jakob Janussen
Jakob Janussen blev tildelt en æresdoktorgrad ved Ilisimatusarfik
Offentliggjort

Hvert år holder Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, en årsfest for at markere grundlæggelsen af universitetet. Og i den forbindelse bliver der tildelt æresdoktorat.

Tidligere direktør for Hjemmestyret, Jakob Janussen, modtager årets æresdoktorgrad.

- Jakob Janussen har ydet et stort bidrag til samfundsudviklingen i Grønland gennem en mangeårig indsats. Dette både som direktør for Hjemmestyret, formand for Den grønlandske Selvstyrekommission og chef for det grønlandske sekretariat for Den grønlandsk-danske Selvstyrekommission, lyder begrundelsen fra Ilisimatusarfik.

Udformning af det politiske system
- På grundlag af Jakob Janussens omfattende virksomhed og betydningsfulde indsats for det grønlandske samfund med oplysning og uddannelse af befolkningen, udformning af det politiske system og arbejdet med den daglige administration af Hjemmestyret tildeltes han æresdoktorgraden ved Ilisimatusarfik.

To ph.d. beviser uddelt
I forbindelse med årsfesten blev der også uddelt to ph.d. beviser, til følgende:

  • Andreas Møller Jørgensen for hans afhandling omhandlende: The Power Inherent in E-Democracy: Greenlandic Experiences, Practices, and Visions.
  • Ann Eileen Lennert for hendes afhandling omhandlende: A Millennium of Changing Environments in the Godthåbsfjord, West Greenland - Bridging cultures of knowledge.

- At uddanne sig er at tage ejerskab. Intet i et samfund kan skabe så grundlæggende ændringer, som at befolkningen uddanner sig. Det har betydning for økonomi, levetid, sundhed, udvikling og forandring og meget andet, sagde fungerende rektor, Suzanne Møller, under uddelingen.

Powered by Labrador CMS