Iværksætterpris

Iværksætterpris til et Maniitsoq-firma

Et elfirma i Maniitsoq, der har udvidet sit forretningsområde med alternative energikilder, er blevet hædret med en iværksætterpris på 25.000 kroner

Solceller på taget af Hotel Maniitsoq, som Maniitsoq El-service blandt andet har stået bag

Maniitsoq El-service, der via sit datterselskab LED Solar Greenland i Qaqortoq har lagt et stort arbejde i at udvikle og installere energibesparende solcelleanlæg, varmepumper, vindturbiner og LED-belysning, er torsdag blevet hædret med en iværksætterpris på 25.000 kroner fra Grønlandsbanken.

Formanden for Grønlandsbankens Erhvervsfond, Kristian Lennert begrunder kåringen:

- Maniitsoq El-service ApS har som privat virksomhed vist, at selskabet tør gå nye veje og har evnet at udvide sit forretningsområde fra traditionel el-installatør til også at beskæftige sig med alternative energikilder.

- De mange installationer, der i dag bidrager positivt til miljøet i form af reduceret CO2-udledning og samtidig giver en forbedret rentabilitet, kan findes i Narsaq, Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq og Aasiaat.

Erhvervsfonden har i en årrække uddelt sin iværksætterpris til en person eller virksomhed, som i løbet af sit virke har vist særlig handlekraft, engagement og bemærkelsesværdigt initiativ.

Powered by Labrador CMS