Island

Islands unge har lagt smøgerne på hylden

Der var engang, da ungdommen i Island røg og drak, som var de sømænd. Om aftenen gjorde de gader og stræder usikre. Så lagde myndighederne en plan

Der var engang, da ungdommen i Island røg og drak, som var de sømænd. Om aftenen gjorde de gader og stræder usikre. Så lagde myndighederne en plan

Kristjan Johannesson er noget så sjældent som en nordeuropæisk teenager på 15, der aldrig har rørt en dråbe alkohol eller en cigaret.

Der, hvor Kristjan kommer fra, er han imidlertid ikke en sjældenhed.

Han er islænding, og myndighederne på øen i Atlanterhavet har sat nogle rammer, der gør, at teenagerne blandt de 330.000 indbyggere i Island har fået andre interesser end sprut og tobak.

Kristjan har en alder, hvor teenagere i mange andre lande, herunder Danmark, låser sig selv inde på deres værelse med en computer.

Ikke Kristjan og hans venner.

Han bruger så meget tid, han kan med sine forældre. Væggene på hans værelse er klistret til med billeder af hans største oplevelser inden for fodbold og fiskeri.

Hans liv og væremåde er et af resultaterne af politikken over de seneste to årtier, hvor det er lykkedes for Island stort set at udrydde unges misbrug af alkohol, tobak og narkotika med tiltag som udgangsforbud og fremme af sport.

Tiltagene blev indført på grund af de opsigtsvækkende tendenser, østaten oplevede blandt unge i 1990'erne.

En undersøgelse viste, at næsten halvdelen af islændinge på 15 og 16 år erklærede, at de i den foregående måned havde drukket alkohol. Hver fjerde røg cigaretter, 17 procent havde røget hash.

- Dengang var det sådan, at enhver, der gik på gaderne i Reykjavik en fredag eller lørdag aften, var bange, siger den amerikanske psykolog Harvey Milkman, der har været involveret i projektet med at få de unge på ret køl.

- Teenagere gik rundt og var berusede, grove og larmende. Det virkede endda farligt. Hele samfundet blev bekymret, ikke kun forældrene.

Helgi Gunnlaugsson, professor i sociologi på universitetet i Island, siger, at de høje tal gav mange et chok.

- Det var som et vækkeur, siger han.

I 1997 lancerede regeringen så programmet "Ung i Island".

Via anonyme spørgeskemaer blev forbruget af alkohol, tobak og meget andet blandt de unge kortlagt. Hvor meget tid de brugte med forældre, om de dyrkede sport og meget mere.

Et par år senere mente myndighederne, at de var klar med konkrete tiltag, og det betød nye tider for de unge og alle andre.

Der blev indført udgangsforbud for de 13-16-årige. De måtte ikke opholde sig udendørs uden ledsagelse efter klokken 22.

I den lange sommer med de lyse nætter var det efter midnat.

Myndighedsalderen blev hævet fra 18 til 20. Salg af alkohol og tobak blev forbudt til alle under 20.

Cigaretter måtte ikke kunne ses i butikkerne, og prisen blev skruet voldsomt op. Det samme med prisen på alkohol.

Samtidig begyndte regeringen at skubbe på for at give de unge fritidsinteresser.

I hovedstaden Reykjavik får en familie nu 35.000 islandske kroner (omkring 3200 kroner) årligt per barn mellem seks og 18 til brug for sportslige aktiviteter.

Jon Sigfusson er leder Islands Center for Social Forskning og Analyse, der har rullet programmet ud.

Han fortæller, at skolerne også er med i arbejdet med at rette op på teenagerne.

De høje tal for misbrug af blandt andet tobak og alkohol var efter otte år med programmet halveret, siger han.

/ritzau/AFP

Powered by Labrador CMS