Isbjørne bliver kannibaler

Isbjørnen er på tynd is nu – og ikke mindst i fremtiden: Bjørnene søger til byerne for at finde føde og især turister dummer sig: - Turistfirmaer er uvidende om faren, advarer rapport

Isbjørnene kan finde på at æde hinanden, når de ikke kan fange sæler

Flere druknede isbjørneunger, flere livsfarlige sammenstød mellem mennesker og aggressive bjørne, og en stigning i antallet af sultne bjørne, som æder hinanden.

Sådan kan den dystre fremtid se ud for Grønlands verdensberømte rovdyr ifølge en ny forvaltningsplan fra Naalakkersuisut, skriver AG.

Heri udpensles de gruopvækkende konsekvenser af klimaforandringerne. Den mest brutale følgevirkning af den smeltende havis beskrives i rapporten på denne måde:

- Kannibalisme er et naturligt fænomen blandt isbjørne. I takt med at isbjørnene bliver nødt til at opholde sig mere på kysterne, må man forvente en stigning i dette fænomen. Manglen på let tilgængelig føde, navnlig sæler, vil også betyde en forstærket tendens til konfliktermellem bjørn og menneske, fastslås det.

Læs hele artiklen i avisen AG, der udkommer i morgen, onsdag. Men allerede nu kan du købe avisen her:

Powered by Labrador CMS