pas på

Isbjørn spottet ved Igaliku

Alle personer bør holde sig væk fra isbjørnen, der er blevet set i Sydgrønland, skriver departementet for fiskeri og fangst

Assi toqqorsivimmit

En isbjørn er set ved den sydgrønlandske bygd, Igaliku.

Det har Departementet for Fangst og Fiskeri meddelelt til politiet.

- Personer der færdes i naturen skal være opmærksomme på isbjørnen. Alle uvedkommende personer bedes holde sig væk fra isbjørnen, skriver departementet.

Departementet gør endvidere opmærksom på, at der i øjeblikket er fredningsperiode for isbjørn på hele Vestkysten, samt at kvoten for fangst af isbjørn i området kommune Kujalleq er opbrugt.

Aflivning bør være absolut sidste udvej
- Hvis man ser isbjørnen bør man ringe til vagttelefonen hos departementet for fiskeri og fangst telefon 48 25 20 eller vagtcentralen på telefon nummer 70 14 48, oplyses det.

I retningslinjerne for omgangen med problembjørne bliver det fastslået, at aflivning, kun kan finde sted, hvis departement for fiskeri og fangst giver tilladelse til dette.

- Aflivning af isbjørne er absolut sidste udvej, og departementet vurderer fra sag til sag om det er nødvendigt, lyder det i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS