klima

Is-veje har problemer med det varme vejr

Varmt vinter vejr afskærer bosættelser i North West Territories i Canada fra omverdenen. Det skriver CBC North.

Dettah is-vejen er forsinket for andet år i træk

En is-vej, der forbinder Yellowknife med first nation bygden Dettah er forsinket. Det skriver CBC North på sin hjemmeside.

De lokale myndigheder har i går, onsdag været ud et teste isen, for at undersøge om det er sikkert nok at begynde at anlægge vejen hen over Yellow Knife Bay .

LÆS: Tyk is giver masser af problemer i Nordgrønland

- Sådan som vejret har været, bliver det stadig mere vandskelligt at anlægge is-vejene, siger Michael Conway, der leder arbejdet med at anlægge is-vejen for Norh West Territories til CBC North.

To år med varmt vejr
Det er nu andet år i træk, at is-vejen bliver forsinket på grund af det varme vejr. Normalt åbner Dettah Iceroad umiddelbart før jul, i '80erne og '90ernes endda allerede i november.

Men sidste år skete det først 2. januar. I år er det endnu usikkert, hvornår vejen bliver klar.

LÆS: Nordpolen er 10 grader varmere end normalt

Afskåret fra omgivelserne
For Dettahs vedkommende er forsinkelsen mest bare besværlig, andre bosættelser i området er knap så heldige.

Bygden med 200 indbyggere har nemlig en anden vej udenom bugten. Den er dog 27 kilometer lang og besværlig mod de 6,5 kilometer lige hen over isen.

Andre bosættelser i regionen kan kun betjenes via is-vejene om vinteren, da der hverken er vej eller sejlmulighed. Så på trods af de vanskellige forhold og forsinkelserne kæmper myndighederne for at få alle is-vejen åbnet.

- Vi er jo nødt til at få forsyninger frem til disse samfund, siger Michael Conway til CBC North.

Powered by Labrador CMS