Inuit viden om havis sikret

Inuit har 69 forskellige ord og vendinger om havis.

Det er en af de mange oplysninger, der er at læse i bogen ”Immap sikua pisariaqartipparput”, der nu er udkommet på fire forskellige sprog: engelsk og 3 forskellige Inuit dialekter. Forfatterne bag bogen har vidt forskellige baggrunde og er spredt i hele det arktiske område. Det er Inuit-repræsentanter, de såkaldte bærere af viden om havis og forskere fra forskellige fagdiscipliner, der fornylig barslede med bogen.

De deltagende bosteder, der har været med i projektet er Avanersuaq i Grønland, Utqiavik i Alaska og endelig Kangiqtugaapik i Canada. Bogen med dens 364 sider i den grønlandske version, udkom for første gang i en engelsk udgave i 2013. Fornylig udkom den så i tre Inuit dialekter – kalaallisut i Grønland, inuppiartut i Alaska samt inuktitut i Canada. Bøgerne har været undervejs i 10 år.

Forskningsprojektet Siku-Inuit-Hila (Is-Inuit-Vejr/Univers) ligger til grund for bogen. Projektets primære mål er, at få skabt en bedre viden om Inuit forståelse af havis, hvordan de benytter sig af den og hvordan de, der lever af isen, ”læser den”.

Fra Avanersuaq (i Qaanaaq området) under bøgernes tilblivelse.

Fra Grønlands Naturinstituts Klimaforsknings Center deltog forsker Lene Kielsen Holm i den videnskabelige projektledelsesde.

Fangerne som videnskabelige kollegaer
Forskningsprojektet Siku-Inuit-Hila blev gennemført i tæt samarbejde med fangere. Eksempelvis blev der i forbindelse med projektet dannet en ekspertgruppe om havis i hvert af de nævnte Inuit områder. Gruppen indsamlede konkrete oplysninger om havis, og blandt meget andet kvalitetssikrede de indsamlede datamateriale. I Grønland var ekspertgruppen anført af fangeren Toku Oshima bosat i Siorapaluk. Grupperne arbejdede sammen med glaciolog fra University of Alaska, Andrew R. Mahoney. Sammen med ham udviklede fangere en simpel måde at indsamle data om havis, som er anvendelige i videnskaben. Således indsamlede de lokale fangere oplysninger om havisens tykkelse, beskaffenhed, ændringer samt oplysninger om, hvorledes Inuit folk tilpassede sig til de ændrede forhold i årene 2006-2010.

Siku-Inuit-Hila blev et pioner projekt
Med projektet Siku-Inuit-Hila blev en ny måde at forske indført. Det nye er, at forskere med akademisk baggrund systematisk indarbejdede ikke-akademisk viden, overleveret gennem tusinder år fra bærerne af Inuit viden, ind i deres forskning.

- Forskningsmetodikken vi indførte med projektet Siku-Inuit-Hila er helt ny og uden fortilfælde. Derfor er vi allerede gået i gang med en videnskabelig beskrivelse af metodikken, således at andre også kan gøre brug af den, forklarer Lene Kielsen Holm.