Inuit-politikers første ord til Obama

De oprindelige folk i Alaska fik det første ord på den store, amerikanske klima-konference i Alaska.

Borgmesteren fra det allernordligste Alaska, Reggie Joule fra Inupiaq-folket, fik de mange hundrede deltagere fra hele verden til at lytte efter, da han talte om klimaforandringernes skadelige effekter på mange af de nordlige, små bysamfund i Alaska.

Læs også: Udenrigsministeren møder John Kerry

- Mange af vores bygder står overfor alvorlig erosion, som tvinger folk til at flytte. Vores små bygder ligger typisk ved havet eller floderne. Vores kultur er vævet sammen med naturen, vi lever af naturen, det er det vores familier lever af: Jagt, fiskeri, der også stadig er en central del af vores kultur, sagde Reggie Joule.

Naturen et universitet
- Vi har meget at tabe. Selve essensen af hvem vi er, fordi vi er så tæt forbundet med vandet og luften her igennem tusinder af år. Jeg husker, da jeg var på min første jagt og den ældre mand, der skulle lære mig op, gav mig hånden og sagde: Velkommen til universitetet! Han forstod, at hans viden og erfaring var en vigtig uddannelse for mig.

- Vi har lært, at vi med omhu og forsigtighed både kan udvikle vores ressourcer i undergrunden og stadig lade fisken og landet blomstre. Vi har 60 år med olieindustrien bag os. Vi har Red Dog-minen (zinc, red), hvor vi har arbejdet og sikret, at bæredygtigheden samtidig er blevet bevaret. Vi har lært, at udnyttelsen af disse ressourcer altid må ske med henblik på at sikre fødevaresikkerhed, vores kultur og økonomiske sikkerhed. Varmere klima bringer mange udfordringer men også mange muligheder.

Store forandringer i Alaska
Reggie Joule hilste fra de mere end 200 forskellige oprindelige folk, der bor i Alaska, og som i høj grad forsøger at benytte den store klimakonference og præsident Obamas forventede besøg på at gøre opmærksom på sig selv og de problemer, som flere ofte fattige bygder i Alaska står overfor.

Chefen for præsident Obamas rådgivere på klimaområdet, John Holdren, fortalte efterfølgende, hvordan Alaska og resten af den arktiske region er særligt ramt af klodens opvarmning.

Alaska oplever langt flere voldsomme storme end for blot 20 år siden, og havisens mindre udbredelse betyder, at havet lavere kraftigere indhug på de kyststrækninger, der mange steder i Alaska er ganske flade.

Skovbrande et større problem
Havpattedyrene har mange steder i det nordlige Alaska fået vanskeligere ved at finde føde, så jagten er blevet vanskeligere, mens den tiltagende udvaskning af vand og grus fra gletsjerne skaber vanskeligheder for fiskeriet ved flodernes udløb.

De højere temperaturer og tørre somre har betydet langt flere skovbrande og – som noget nyt – også store brande i tundraområderne nord for de store skove. Endelig betyder de højre temperaturer, at huse, veje, telefonmaster, elforsyning og anden infrastruktur mange steder i det arktiske Alaska forstyrres, når permafrosten tøer.

Se også:

Obama første præsident i Alaska

Kristian Jensen inviterer Obama til Grønland