Innaarsuit: Hverdagen begynder at vende tilbage

Yderligere en række indbyggere kan vende tilbage til deres huse

Så småt begynder hverdagen at vende tilbage til Innaarsuit.

Politiet har netop yderligere indskrænket farezonen. En række borgere kan vende tilbage og fiskefabrikken genåbner.

Allerede i går var den blevet indskrænket til de huse der ligger inden for 10 meter over vandlinjen – og nu indskrænkes den yderligere.

- Fareområdet går nu fra strandkanten og op til 5 meter op i terrænet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Beslutningen om at indskrænke fareområdet er taget på baggrund af den seneste risikovurdering i forhold til en eventuel bølge skabt af kælven fra isbjerget.

Det betyder, at nogle af borgerne kan komme tilbage til deres huse. Pilersuisoq og elværket vil fortsat være lukkede, ligesom borgere, der bor tæt på stranden, fortsat er evakuerede. Fiskefabrikken åbnes idet den er udenfor fareområdet.

Powered by Labrador CMS