frirejser

Initativtager jubler: En sejr for folket!

Initiativtager bag underskriftindsamling, Salik Bianco Jeremiassen, jubler over, at koalitionen har trukket deres støtte tilbage til den omstritte forslag om frirejser til Inatsisartut-medlemmernes familier. Han oplyser, at lignende underskriftindsamling er på vej

Salik Bianco Jeremiassen er glad over, at koalitionspartierne har trukket deres støtte tilbage af det omstridte forslag om at fordoble antallet af frirejser til Inatsisartut-medlemmernes familie

- Jeg er enorm glad for, at partierne har trukket deres støtte tilbage.

Det siger Salik Bianco Jeremiassen, der står bag underskriftindsamlingen mod forslag om at fordoble antallet af frirejser til Inatsisartut-medlemmernes familier, til Sermitsiaq.AG. Fredag oprettede han en underskriftindsamling på internettet, hvor omkring 5.000 borgere har været med til at underskrive, at de er imod forslaget.

I dag, onsdag, trak koalitionspartierne deres støtte tilbage til forslaget, som blev fremsat af Formanden for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen på vegne af koalitionspartierne.

Læs: Protestbølge over flere frirejser til politikere sejrer

Sejr for demokratiet
Salik Bianco Jeremiassen siger, at "det er en sejr for demokratiet".

- Det er en sejr for folket og demokratiet. Og jeg er lettet over, at forslaget bliver trukket tilbage. Og vi var ellers på vej til at planlægge en demontration, når det skulle vedtages i Inatsisartut, fortæller Salik Bianco Jeremiassen, der er 28 år og er under uddannelse i transport og logistik.

Ny underskriftindsamling
Men det er ikke slut med at lave lignende underskriftindsamlinger.

For Formandskabet for Inatsisartut har fremlagt et forslag om at øge partistøtten i Inatsisartut.

- Mange borgere er imod forslaget. Der bliver arbejdet for at oprette en lignende underskriftindsamlig på det. Om det bliver mig eller en anden ved jeg ikke med sikkerhed endnu, lyder det fra Salik Bianco Jeremiassen, der har fået mange tilkendegivelser på de sociale medier med lykønskninger.

Læs: Million-indsprøjtning til politisk arbejde

Powered by Labrador CMS