Gå til hovedindhold

INI A/S med lille overskud

Selskabet fortsætter med samme formand for bestyrelsen

I dag blev der afholdt generalforsamling i INI A/S.

På dagsordenen var blandt andet godkendelse af selskabets årsregnskab. Selskabets årsresultat blev et overskud på 3,2 millioner kroner efter skat. Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende. Overskuddet overføres til 2018. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Boligafdelingerne er økonomisk uafhængige af INI’s økonomi, hvorfor de ikke vil blive påvirket af overskuddet.

Selvstyret, som eneaktionær, har besluttet at genudpege Mads Barlach Christensen, som formand for bestyrelsen samt Kristian May og Line Frederiksen som bestyrelsesmedlemmer.

Karin Bing Orkland udtræder af bestyrelsen mens de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, Michael R. Petersen og Arnârak Z. Lennert fortsætter.

INI A/S strategiske tiltag har ifølge pressemeddelelsen udmøntet sig i et mere effektivt administrationsselskab. Det er fortsat selskabets hensigt at forfølge  målsætningerne om en mere effektiv og serviceorienteret organisation, til gavn for samfundet.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER