østgrønland

Ingen ruteflyvning til Nerlerit Inaat i år - indtil videre

Hårdt vejr og nedbrud på snerydningsudstyr i østgrønlandske Nerlerit Inaat har aflyst ruteflyvning til lufthavnen siden december. Mittarfeqarfiit forventer dog, at en beflyvning på søndag kan gennemføres

Østgrønlandske Nerlerit Inaat har for tiden så massive problemer, at Nerlerit Inaat Lufthavn er så godt som lukket.

Det skyldes mange snestorme og en manglende reservedele til snerydningsdozeren, oplyser Mittarfeqarfiit.

Seneste Dash 8 fra Vestkysten ankom den 23. december - en uge forsinket. I hele januar har Air Greenland ikke kunne beflyve lufthavnen på grund af store mængder sne.

Lufthavnschef i Nerlerit Inaat, Henrik Rosing Søltoft, oplyser, at banen stadig ikke er klar, taxivej og forplads er totalt lukket, men at det forventes, at beflyvning kan gennemføres søndag.

- Vi har ryddet, så meget vi kunne i løbet af de sidste uger. Det er tidligere lykkedes os, at rydde 600 meter på landingsbanen, lige akkurat nok til at vi kunne modtage en Twin Otter den 21. januar. Taxi-vej og forplads kunne ikke ryddes, siger lufthavnschefen.

Det lysner
Samtidigt med det usædvanligt hårde vejr har lufthavnen været ude for et nedbrud på den store bulldozer, der skal sikre snerydningen. Reservedele var nødvendige for at reparere dozeren, men grundet sneen var det først muligt at modtage den 21. januar.

Dozeren er nu på fuldt funktionsdygtig igen, og en ekstra mand er ankommet til Nerlerit Inaat, hvilket betyder, at den nu vil køre i døgndrift, oplyser lufthavnschefen.

Powered by Labrador CMS