Gå til hovedindhold

Ingen medlemmer af Naalakkersuisut er fredet

Der kan ske hvad som helst, når der bliver sat mistilldsvotum i Inatsisartut. En nye koalition bestående af Siumut, Atassut og Nunatta Qitornai må sætte deres lid til støtte fra Demokraterne

Intet kan tages for givet, hvis et medlem af Naalakkersuisut bliver forsøgt afsat med mistillidsvotum. Det er en af konsekvenserne for en mindretalsregering.

- Vi træder på tynd is. Vi er efterkommere af storfangere, der er dygtige til at færdes på tynd is. Så det skal vi nok klare, siger formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen.

Den tynde is vil komme til udtryk, når der kommer mistillidsvotum, som den nye opposition bestående af Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq overvejer at bruge.

- Der håber jeg at de forskellige partier tænker sig godt om inden de afgiver deres stemme hvis der bliver stillet et mistillidsvotum. Men vores nuværende flertal bliver ikke holdt kun for at redde skindet af enkelte medlemmer af Naalakkersuisut, siger Kim Kielsen.

Naalakkersuisut kan heller ikke længere tage vedtagelse af deres forslag for givet, og skal forhandle flertal inden forslagene bliver fremsat.

- Men vi har allerede indgået forlig med Demokraterne om de kommende lufthavne, fiskeriloven og en række spørgsmål omkring erhvervsudvikling og det sociale område, siger Kim Kielsen.

- Men bliver beslutningsprocessen ikke længere, når I først skal forhandle et flertal på en række spørgsmål fremover?

- Det er meget nemt for at finde hindringer. Den største udfordring er at finde løsninger. En situation med mindretalsregering er også når demokratiet er bedst. Andre partier udenfor koalitionen kan også stille forslag som de kan søge flertal på. Vi har aldrig haft enevælde i Grønland og tiden må vise hvordan vores mindretalsregering vil klare sig, siger Kim Kielsen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER