fiskeri

Ingen beskyttelse af det Arktiske Hav

De arktiske kyststater nåede ikke frem til en aftale om beskyttelse af fiskebestandende i det Arktiske Hav. Uenighederne var for store.

Offentliggjort

Der kommer ingen beskyttelse mod rovfiskeri i det Arktiske Hav i denne omgang.
Det står klart efter, at et møde på Færøerne mellem de arktiske kyststater i dag endte uden resultat.

Uforpligtende erklæring
I stedet for er man endt med en erklæring om, at man vil fortsætte arbejdet for at nå en aftale.

- Delegationerne gjorde væsentlige fremskridt med hensyn til at overkomme deres forskellige standpunkter på de hovedemner, der var til diskussion, står der i slutdokumentet fra formandskabet.

Det var delegationer fra USA, Rusland, Canada, Kina, EU, Island, Japan, Korea, Norge samt kongeriget med Færøerne og Grønland, der har forhandlet i Thorshavn fra tirsdag og til i dag.

Stor uenighed
De har forsikret hinanden, at de vil fortsætte arbejdet for at forhindre ureguleret fiskeri i det sårbare havområde.

Det hører med til billedet, at der endnu ikke findes kommercielt interessante fiskebestande i området. De ventes først at dukke op som følge af klimaforandringerne.

Trods de pæne ord og de manglende fisk, så er modsætningerne mellem parterne stadig store. Det vurderer Scott Highleyman fra Pew Charitable Trust, der har fulgt samtlige møder tæt.

- De uafklarede spørgsmål i formandens erklæring er de helt centrale emner i en mulig aftale, siger Scott Highleyman, der international arktisk direktør i den almennyttige fond.

Pessimistisk vurdering
På baggrund af de store uoverenstemmelser er Scott Highleyman langt fra sikker på, at ordene om beskyttelse af fiskebestandende bliver omsat til handling.

- Ind til disse uoverenstemmelser er løst, så er det umuligt at vide om landene vil gribe chancen for en ægte beskyttelse det Arktiske Hav og de beboere af kysterne, som er afhængige af dets ressourcer, samt skabe fælles forskning at dette nye ocean, som dukker op af isen inden det bliver udsat for industriel aktivitet, siger han.

Der har været tidligere møder i Washington DC og i Iqaluit tidligere i år. Det næste skal muligvis afholdes i Island. Indtil da skal parterne forsøge på at nå frem til et udkast til en aftale.

Powered by Labrador CMS