kurser

Indsats mod gravides hashmisbrug

Gravide kvinder, der er ude i et hashmisbrug, kan skade deres barn. Nyt kursusmateriale sætter fokus på problemet, og der er allerede kurser i gang i Nuuk og Aasiaat.

I disse dage holdes der kurser i ”Manu hash” for jordemødre, sundhedsplejersker og personale fra familiecentre og Allorfik i Nuuk og Aasiaat.

Barnets hjerne påvirkes

Målet med ”MANU hash” er at ingen børn skal påvirkes af hash gennem graviditeten og opvæksten. Når en gravid ryger hash, så påvirkes den ufødte barns hjerne. Det kan betyde at barnet senere i livet får indlæringsvanskeligheder. Familielivet og børns opvækst kan lide skade, hvis hashrygning er en del af forældrenes liv.

Det er Departementet for Sundhed og Forældreforberedelsesprogrammet – MANU, der i et samarbejde med den selvejende institution ”God Barndom”, har udviklet kursusmaterialet.

Stop for misbrug

Hovedsigtet i tiltaget er at få motiveret de hashmisbrugende gravide kvinder til at stoppe deres misbrug.

- Jeg håber at de gravide -og nye familier, som har et hashforbrug vil tage godt imod dette støttende tilbud. Alle børn fortjener en god og tryg opvækst med forældre, der ikke er påvirkede af rusmidler. siger Agathe Fontain, Naalakkersuisoq for Sundhed i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS