Ugens aviser

Her kan du få de nyeste aviser med det samme. KØB E-AVISEN HER!

Forsamlingen har helt enig i, at lade ad hoc udvalget forhandle med Canal Digital. Foto: Marianne Langvardt

Forsamlingen har helt enig i, at lade ad hoc udvalget forhandle med Canal Digital. Foto: Marianne Langvardt

Sisimiut TV's bestyrelse gjort arbejdsløsCanal Digital nægter at forhandle en afdragsordning med Sisimiut TV's bestyrelse. Medlemmerne har pålagt det tre uger gamle ad hoc-udvalg at finde hoved og hale i tv-suppedasen.

Af Marianne Langvardt 24-09 2009 - 14:51

Mørket omkring Sisimiut TV virker næsten massivt, men Simon Olsen (tidl. bestyrelseformand i KNI) havde alligevel et lille lys i fokus, da han onsdag på ad hoc-udvalgets vegne redegjorde for de aktiviteter, udvalget har foretaget sig, siden det blev valgt på en generalforsamling for tre uger siden.

Der mangler bilag på en udgift til 100.000 kroner i det kaotiske regnskab, som nu, på grund af alvorlig sygdom hos revisoren, trækker ud. Man har haft kontakt med Canal Digital i Danmark, for om muligt at få en afdragsaftale på de 1,65 millioner kroner, som tv-foreningen skylder.

Men her var det klare svar, at der ikke bliver nogen forhandling, hvis den siddende bestyrelse deltager.

– Regnskabet viser konkurstilstande. Medlemmerne skal finde ud af, om foreningen skal gå konkurs, eller om vi skal forhandle en afdragsordning/samarbejde med Canal Digital eller andre tv-foreninger eller virksomheder. Medlemmerne skal også finde ud af, om foreningen skal køre videre efter samme principper som hidtil med lokale tv-produktioner og bingo, sagde han.

Alt dette kommer med på dagsordenen på en kommende generalforsamling om max. en måned.

Det har været en dyr fornøjelse med lokale produktioner til KNR. Indtægterne fra KNR har ikke svaret til udgifterne til lønninger, oplyste Simon Olsen, der sammen med Lars Jørgen Kleist og Lars K.S. Olsen udgør det ad ho-udvalg, som enten skal afvikle eller udvikle foreningen.

Den tilgængelige del af regnskabet viser en omsætning, der ikke er så ringe endda.

I 2008 var den på 5.279.000 kroner, men det er overvejende indtægter fra Canal Digital der løfter. I 2009 er den nede på 3.600.000 kroner. Der er ingen egenkapital af værdi, og gælden i år er oppe på omkring 1.900.000 kroner. Gælden er til Canal Digital, Skat og Tele Greenland.

Medlemmerne besluttede enstemmigt at give ad hoc-udvalget bemyndigelse til at forhandle med Canal Digital og bringe forholdene frem på en generalforsamling. Dermed blev den siddende bestyrelse gjort arbejdsløs.

Kommentarer: Vejledning, regler og betingelser

Kommentarer slettes som:
* ikke opfylder kravet om at brugeren skal skrive sit fulde navn som brugernavn
* er grove, off-topic, bruge overdreven ulødigt sprog.
* omfatter angreb, fejrer død eller sygdom af enhver person.
* indeholder racistisk, sexistisk, homofobisk og andre nedsættende bemærkninger.
* er opfordringer og / eller reklame for personlige blogs og websites.
* er spam (du har indsendt lignende kommentar andetsteds på webstedet).
* primært har til hensigt at provokere andre kommentatorer eller personale på Sermitsiaq.AG.

Sådan kommenterer du !

For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).

Du kan også bare skrive din kommentar og udfylde navn- og e-mail-feltet. Inden kommentaren indsendes vil du blive bedt om at oprette dig som bruger (2). Skriv til soren@sermitsiaq.ag, hvis du har problemer.

Skift by

Mere info Mere vejr Vejret  |  NUUK (Skift by)

Føles som 12°C Cloudy 16°C