Af redaktionen
28-03 2009 - 11:23
Mere end 20 hold dyster om præmien for bedste sneskulptur i kategorierne Bedste figurative - og Bedste nonfigurative sneskulptur.
En del hold kommer fra GU og de arbejder side om side med de øvrige folk fra byen. Holdene deltager med store blokke (1,4 x 2,2 x 2,1). Enkelte hold med yngre deltagere har små blokke (1 x 1 x 1).
Initiativet er kommet fra GU hvor billedkunstlærer Jannie Jørgensen har igangsat projektet.
Festivalen er blevet til i et samarbejde mellem GU og Qaasuitsup Kommunia. Byen har tidligere haft en festival, men det er ikke en fast årlig tilbagevendende begivenhed.
GU-eleverne er stærkt involverede i Snow Festivalen.
- I forbindelse med tilmeldingen har billedkunsteleverne udsmykket flotte plakater til at hænge op i byen. Deltagelse i festivalen er desuden en del af deres studieplan og en enestående mulighed for at arbejde tredimensionelt i stor skala, fortæller Jannie Jørgensen.
-2.g-elever sørger for forfriskninger i form af kage og varmt at spise og drikke. Samtidig sørger de for at nattevagtshold, der passer på, at der ikke sker noget med skulpturerne i løbet af natten.
- Det har været en kold og blæsende fornøjelse, men deltagerne har taget kulden med godt humør og tappert arbejdet videre på deres skulptur.
Dommerpanelet består af Maren A. Clasen, Pædagogisk Koordinator fra Qaasuitsup Kommunia, Kurt. A. Nielsen, kunstner fra Aasiaat og Jannie Jørgensen.
Lørdag kl. 13.30 indstilles skulpturarbejdet, dommerpanelet voterer og kl. 14 uddeles præmierne.
Kommunen har sørget for præmier og man kan vinde op til 2.000 kroner for en førsteplads i hver kategori.
Se flere billeder fra snefestivalen her.





For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).