Af redaktionen
08-02 2010 - 14:29
Fra tirsdag til fredag afholder regeringen i Nunavut en stor konference 'Nunavut Language Summit' med undertitlen: “Vi er fælles omkring vort sprog.” Nunavut landsstyremedlem for Sprog, Louis Tapardjuk er vært for konferencen, meddeler departementet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke, KIIIN.
Regeringen i Nunavut har inviteret medlem af Naalakkersuisut Mimi Karlsen, Oqaasileriffik, Inerisaavik/Ilinniusiorfik samt de to rap-musikere, Don Maliko og Peand-el for at lære de grønlandske erfaringer at kende med hensyn til sprogsituationen.
Konferencen skal afdække forskellige problemstillinger omkring Inuit sprog, engelsk og fransk.
Der vil være deltagelse fra andre Inuit områder. De sprogkyndige og interesseorganisationer skal drøfte sproglige minoriteter, med udgangspunkt i FNs deklaration om De Oprindelige Folks Rettigheder.
Det primære er imidlertid at gøre befolkningen mere bevidst om deres rettigheder og dermed bidrage til handlingsforløb og deltage i revitalisering af sproget.
Konferencen vil åbne for et nyt kapitel for beskyttelse og fremme af Inuit sprog, bebuder KIIIN.





For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).