Onsdag, oktober 11, 2017 - 12:10

Inatsisartut-forslag: Vi bør have et forsikringselskab

Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen (PN) ser gerne, at der bliver etableret selvstyreejet forsikringsselskab her i landet. Hans forslag skal førstebehandles i Inatsisartut onsdag
Foto: Leiff Josefsen
Grønland kan spare en masse penge ved at etablere selvstyreejet forsikringsselskab, mener Partii Naleraq's Anthon Frederiksen
 

Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen (PN) ser gerne, at der bliver etableret selvstyreejet forsikringsselskab her i landet.

- Det kan være med til at styrke økonomien, da det over tid vil bremse pengestrømmen ud af landet, skriver han i sit forslag. 

Penge strømmer ud
Forslaget lyder, at Naalakkersuisut pålægges at undersøge fordele og ulemper ved etableringen af et grønlandsk ejet forsikringsselskab – herunder, hvad etableringen vil forudsætte i form af for eksempel grønlandsk kapital og menneskelige ressourcer.

- Den politiske debat har i mange år været præget af ønsket om en mere gavnligt struktureret pengestrøm i landet, således at Grønland får mest muligt udbytte af de mange ressourcer, der ellers bare strømmer ud, siger han.

Kan gavne økonomien
- Det vurderes, at forsikringspræmierne i kommunerne og de private virksomheder samt enkelte personers forsikringspræmier sideløbende højest sandsynligt udgør mere end to-cifre million beløb, hvorfor de samlede forsikringsudgifter i Grønland kunne løbe op i mere end hundrede millioner kroner årligt, påpeger han, derfor foreslår oprettelse af forsikringsselskab.

Anthon Frederiksen er vidende om, at flere udenlandske forsikringsselskaber har etableret afdelinger i forskellige byer.

- Det er selvfølgelig forståeligt, at der er blevet oprettet afdelinger i byerne – ikke mindst i betragtning af, hvor meget alene Selvstyret og de selvstyreejede virksomheder betaler i forsikringspræmier pr. år. Men i Partii Naleraq er vi ikke i tvivl om, at etableringen af et selvstyreejet forsikringsselskab kan gavne det grønlandske samfund, herunder styrke landets økonomi, lyder det fra Anthon Frederiksen.

Forslaget bliver førstebehandlet i Inatsisartut i dag, onsdag.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit