Imak: Hvordan vil politikerne forbedre folkeskolen

Lærernes fagforening, Imak, søger konkrete tiltag, når politikerne taler om forbedringer af folkeskolen. Der er enighed blandt støtteparti og opposition, mens Siumut og Naalakkersuisut forholder sig tavse

Birthe Møller Therkildsen
Birthe Møller Therkildsen er træt af, at politikerne ikke går i detaljer og foreslår konkrete løsninger, når de taler om forbedringer af folkeskolen

Når man sidder i Inatsisartutsalen, skal man ikke vente længe, før folkeskolens problemer bliver bragt på banen enten fra talerstolen eller fra en spørger i salen. Løsningerne lader dog vente på sig. Gang på gang erklærer den ene ordfører efter den anden, at folkeskolen skal forbedres, men det bliver ved det, skriver Sermitsiaq.

- Politikerne snakker kun om folkeskolen. Der kommer ikke noget konkret om, hvor man skal gribe ind, og hvordan der skal tages fat, siger Birthe Møller Therkildsen, der er formand for lærernes fagforening Imak, til avisen Sermitsiaq.

Mange består ikke eksamen

Et af de problemer, som folkeskolen står overfor, er blandt andet, at elever ikke består afgangseksamen. I de sidste fem år har cirka 100 personer hvert år taget afgangsprøven gennem Majoriaq, fordi de ikke har fået den i folkeskolen. Derudover er der også flere fag i folkeskolen, hvor gennemsnitskarakteren for afgangseleverne er lav. Værst står det til i skriftlig matematik. Ifølge Grønlands Statistik var gennemsnittet i 2017 på 2,74.

Hos Imak er man opsat på at forbedre folkeskolen. I den forbindelse har Imak sammen med Grønlands Erhverv fremsat en række punkter, som de mener kan være med til at forbedre folkeskolen.

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS