Farlige skoler
Ilulissat: Atuarfik Mathias Storch lukkes helt
Fredag er sidste undervisningsdag på Atuarfik Mathias Storch i Ilulissat. Qaasuitsup Kommunia lukker skolen, der er alvorligt ramt af skimmelsvamp
Forældre, elever og lærere på Atuarfik Mathias Storch i Ilulissat kan ånde lettet op. Skolen bliver lukket fredag, og undervisningen i det nye skoleår skal ske i andre lokaler i byen. Kommunalbestyrelsen har på sit møde onsdag besluttet, at den gamle skole skal rives ned og erstattes af en ny skole.
Læs: Politikere kræver løsning nu
Tålmodigheden blev sat på prøve, mens Qaasuitsup Kommunia arbejdede på at finde en løsning på problemet med skimmelsvamp på Atuarfik Mathias Storch. Elever og lærer døjer med hovedpine og svimmelhed.
Læs: Hvorfor skal børn gå i sundhedsfarlige skoler?
De fem yngste klassetrin flytter til Atuarfik Jørgen Brønlund, hvor eleverne bliver delt i formiddags- og eftermiddagshold.
Mellemste klassetrin 6. og 7. klasse på Atuarfik Mathias Storch skal undervises i fritidsklubben Tikiusaaq.
10. klasse på Atuarfik Mathias Storch skal undervises i lejede lokaler i byen, mens 8. og 9. klasse skal undervises i kulturhuset Sermermiut. Kommuner er også gået i gang med finde egnede lokaler til specialklasser.
Helt ny skole
Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at Atuarfik Mathias Storch skal rives ned og erstattes med en ny skole. Kommunen har undersøgt muligheden for at renovere skolen. Men beregninger viser, at det kan ikke betale sig at renovere skolen.
Læs: Forældre: Luk Atuarfik Mathias Storch
- Vi tager nu dialog med medlem af Naalakkersuisut for uddannelse Nick Nielsen, Siumut, for at få sat bygning af en ny skole i gang hurtigst muligt, siger borgmester Qaasuitsup Kommunia, Ole Dorph fra Siumut til Sermitsiaq.AG.
- Den gamle skole skal rives ned, og vi håber på, at arbejdet kan gå i gang allerede i år, siger Ole Dorph.