Flygtningestrid

’Vi er ikke dårlige mennesker fordi vi siger nej til flygtninge’

Demokraterne anklager IA for at føre populistisk politik. Landskassen kan yde nødhjælp i forbindelse med naturkatastrofer, men ikke krige

Randi Vestergaard Evaldsen langer ud efter IA
Offentliggjort

Striden mellem de gamle koalitionspartnere Inuit Ataqatigiit og Demokraterne fortsætter ufortrødent, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt Grønland skal donere penge for at afhjælpe den omfattende flygtningekrise eller ej.

- IA mener, at vi skal tage imod flygtninge. IA mener, at vi skal give penge til nødhjælpsorganisationer. Hvis man ikke mener det samme som IA, så er man ikke et godt menneske. Det er den følelse man som menneske står tilbage med, og det er ikke i orden, anfører Demokraternes politiske ordfører, Randi Vestergaard Evaldsen, i en pressemeddelelse.

Populisme
Hun beskylder direkte Inuit Ataqatigiit for at føre populistisk symbolpolitik. IA opfordrer til, at Inatsisartut bevilliger penge til nødhjæp til syritske flygtninge. Men det er der slet ikke hjemmel til i finansloven, understreger den politiske ordfører.

- Det fremgår af finansloven, at Naalakkersuisut kan beslutte at bevillige penge til nødhjælp i forbindelse med naturkatastrofer. Uanset, hvordan man vender og drejer tragedien i og omkring Syrien, så er der ikke tale om en naturkatastrofe. Tragedien i Syrien er menneskeskabt med baggrund i krig, tortur, politisk forfølgelse med videre. Det er forfærdelige ting, men der er ikke tale om en naturkatastrofe. Og det er derfor ikke muligt at bruge finansloven til at yde nødhjælp i den aktuelle situation, understreger Randi Vestergaard Evaldsen.

Læs også: IA: Brug ikke sultne børn som gidsler i flygtningedebatten

'Småligt ikke at tage flygtninge'

Grønland sendte 600 lammeskind til Iran

Powered by Labrador CMS