uvejr
Igen store flyforsinkelser
Stormvejret driller igen tirsdag flytrafikken, hvor der vil være store forsinkelser
Air Greenlands atlantmaskine Norsaq er lettet fra København med kurs mod Kangerlussuaq. Men der risikerer mange passagerer at vente længe på grund af dårligt vejr.
Norsaq 'overnatter' i Kangerlussuaq i håb om at kunne tage strandede passagerer med, når flyet letter mod København onsdag.
Læs: Dårligt vejr forsinker flytrafikken
Læs: Boligblok skadet af stormen
- Igen i dag er Nuuk og dele af Grønlands vestkyst ramt af kraftig blæst, hvilket fører til forsinkelser. Der er information om dagens flyvninger til og fra Nuuk efter klokken 15, meddeler Air Greenland tirsdag morgen.
Dårligt vejr hele tirsdag
Atlantmaskinen Norsaq er på vej til Kangerlussuaq og flyver først retur til København onsdag, hvor strandede passagerer fra mandag og tirsdag får mulighed for at komme med.
Stormen i Nuuk forventes ifølge DMI’s prognose at vare hele tirsdag, hvor vindstødene kan have orkanstyrke. Stormen forventes først at aftage onsdag morgen.