arbejdsløshed
Igen godt nyt om arbejdsløsheden
Nye tal fra Grønlands Statistik viser, at arbejdsløsheden herhjemme i september var lavere end i samme måned sidste år
Antallet af registrerede arbejdssøgende i Grønland var i september på 2.943 personer, heraf 358 i bygderne.
Og da tallet for samme måned året før var på 3.061 personer, betyder det, at der er et fald på 118 arbejdssøgende.
Det viser nye tal fra Grønlands Statistik.
For anden måned i træk er der således godt nyt hvad angår registrerede arbejdssøgende, da tallet også var lavere i august 2014 i forhold til august 2013.
Læs: August: Godt nyt om arbejdsløsheden
Opgørelsen af registrerede arbejdssøgende er en optælling af de personer, der henvender sig til kommunen med ledighed som problem. I en måned tælles en person som arbejdssøgende, uanset om personen har været registeret som arbejdssøgende i hele måneden eller kun en enkelt dag.
Registrerede arbejdssøgende opgøres hver måned.
Se i tabellen under billedet, hvordan situationen ser ud i din by eller bygd