Onsdag, januar 10, 2018 - 08:22

Icelandair sætter rekord og åbner ny rute

Icelandair har fremgang og åbner en ny rute til USA. Dennegang Kansas City.
Foto: pr-foto
Icelandair sætter passagerrekord og meddeler, at man nu vil åbne en ny rute fra Keflavik til Kansas City.
 

Icelandair starter den 25. maj en ny sommerrute fra Reykjaviks Keflavik-lufthavnen til Kansas City i den amerikanske delstat Missouri.

Tre ugentlige flyvninger

Icelandair vil betjene ruten tre gange om ugen frem til den 1. oktober. Passagererne kommer til at tage plads på et af Icelandairs Boeing 757-200 fly, oplyser flymagasinet Check-In.dk

Kansas City er kendt som ”springvandenes by” på grund af ikke mindre end 200 springvand og betegnes også som ”Paris of the Plains” med henvisning til Great Plains, der er et stort område med prærie og steppe øst for Rocky Mountains i USA og Canada, skriver det danske onlinemagasin.

Internationale passagerrekord

Det islandske flyselskab er netop kommet ud af 2017 med en rekord i passagertallet, hvor selskabet fløj mere end fire millioner internationale passagerer.

Samlet var der 4.386.776 passagerer, der var ombord på selskabets fly i løbet af 2017, og hele 92 procent var internationale passagerer. Der var nemlig blot 349.273 rejsende på indenrigsruter og regionale ruter.

Fordelingen

Således var der en vækst på 10 procent på de internationale ruter samt syv procent på indenrigsruter og regionale ruter, oplyser Check-In.dk.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit