Olie

ICC roser Obama og Trudueaus oliestop

I sin nytårsudtalelse fremhæver ICC-præsident Hjalmar Dahl bekymringen for råstofefterforskningen til søs

Klimaforandringerne skaber både muligheder og problemer, der skal tages hånd om.

Det fastslår præsident for ICC Grønland, Hjalmar Dahl i sin nytårsudtalelse.

Konkret peger han på de forbedre mulighder for sejlads, men også for den lettere adgang til at udvinde olie og gas, når isen forsvinder.

LÆS: Obama slukker Trumps oliedrømme i Arktis

- Fangerne fra begge sider af Baffinbugten er meget skeptiske overfor denne udvikling. Både andre ICC regioner og ligeledes ICC Grønland er meget bekymrede omkring offshore aktiviteter, skriver Hjalmar Dahl.

Oliestop
Kort før jul vedtog USAs afgående præsident Barack Obama og den canadiske premierminister Justin Trudeau, at der ikke skal udstedes nye olielicenser i det arktiske hav.

LÆS: WWF: Drop olien

Og det skridt roser Hjalmar Dahl.

- Derfor hilser vi den nu afgående amerikanske præsident Obamas erkendelse af denne risiko velkommen. Som en af sine sidste handlinger har han derfor nedlagt et permanent forbud mod nye olie- og gasudvindinger i store områder af den amerikanske del af de arktiske havområder. Umiddelbart herefter fulgte den canadiske premierminister Trudeau med et lignende forbud i de canadiske arktiske farvande, skriver han.

LÆS: Lokal modstand mod stop for olieudvinding

Samtidig understreger han dog, at økonomisk udvikling i Arktis er helt afgørende nødvendigt.

- Således planlægger ICC Alaska en større konference om økonomisk udvikling i Arktis, som afholdes i Anchorage i marts 2017, skriver Hjalmar Dahl.

Powered by Labrador CMS