ICC under pres
ICC: Naalakkersuisut lyver
Forslag til mere støtte til inuit-organisationen ICC er blevet afvist af Naalakkersuisut
Inuit-organisationen ICC mener, at Naalakkersuisut har fremlagt ukorrekte oplysninger til Inatsisartut. Inuit Ataqatigiit har foreslået forhøjelse af støtten til ICC, men argumentet for forkastelse af forslaget er forkert, mener formanden for ICC Grønland, Aqqaluk Lynge.
Læs: Aleqa: ICC må selv finde penge
Læs: ICC: Vi er i lukningsfare
Naalakkersuisut har påbegyndt gradvis reducering af tilskuddet til ICC, der i 2018 skal være fjernet helt fra finansloven.
Læs: IA foreslår forhøjelse af tilskud til ICC
Læs: Atassut Ilulissat uenig med Naalakkersuisut
Den fungerende formand for Inuit Ataqatigiit Aqqaluaq B. Egede fremlægger torsdag sit forslag til forhøjelse af tilskuddet til ICC med 2 millioner kroner fra 2015. Det er svarende til den reducering af tilskuddet til ICC, der er vedtaget i forbindelse med finansloven for 2014 og budgetoverslagsårene frem til 2018.
Her ligger fejlen
Men forslaget bliver afvist af Naalakkersuisut. Formanden for Naalakkersuisut, der også er ansvarlig for udenrigsanliggender Aleqa Hammond fra Siumut skriver i sit svarnotat, at ICC Canada får 61 procent af sit budget dækket af regeringerne i Canada og selvstyreområdet i Nunavut.
Men det er forkert ifølge ICC Grønland, der meddeler, at 66 procent af midlerne i ICC Canada fra det offentlige, mens det tilsvarende tal for Grønland er 60 procent.
- Opgørelsen viser, at vi i Grønland ikke er specielt dyre for skatteborgerne. Derfor hænger Naalakkersuisuts argumentation ikke sammen, og vi synes, det er på tide, at man forholder sig mere til fakta, inden man blot prøve at lægge vores organisation i graven med voldsomme besparelser, skriver formanden for ICC Grønland Aqqaluk Lynge i en pressemeddelelse.
Afvist af flertal
Naalakkersuisut foreslår overfor ICC, at organisationen indgår samarbejde med ICC’ afdelinger i Canada og Alaska og laver fundraising sammen. Men den mulighed bliver også afvist af ICC.
- Siden ændringer af ICC' vedtægter i 1998 er finansieringen af ICC Grønlands, ICC Canadas og ICC Alaskas aktiviteter blevet adskilt. Således har ICC medlemslande ikke længere nogen forpligtelser overfor hinandens finansieringsbehov, oplyser Aqqaluk Lynge.
ICC Alaska får ifølge ICC dækket 51 procent af sin budget af det offentlige.
Aqqaluaq B. Egedes forslag blev afvist i Inatsisartut af et flertal bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne. Forslaget blev støttet af Inuit Ataqatigiit og Partii Inuit.
Hent ICC' dokumentation og Naalakkersuisuts svarnotat via links til højre