Valg til Folketinget

IA og Siumut har fremlagt krav over for Løkke

Kongelig undersøger Lars Løkke Rasmussen talte søndag med de nordatlantiske medlemmer af Folketinget, IA's Aaja Chemnitz Larsen kræver bedre vilkår for indsatte i de grønlandske anstalter. Kortfattet status fra Siumuts Aleqa Hammond

IA's Aaja Chemnitz Larsen var søndag O Det Grønlandske Hus I København, hvor den grønlandske nationaldag blev fejret med kaffe og kager

Inuit Ataqatigiits nye folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen, holdt søndag møde med kongelig undersøger, formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen.

- Vi havde et godt og positivt møde, og jeg fremlagde flere krav til Lars Løkke Rasmussen, fortæller Aaja Chemnitz Larsen til Sermitsiaq.AG.

- De vigtigste krav er også de ting, jeg havde lovet mine vælgere at fokusere på i den kommende valgperiode, siger det nyvalgte medlem af Folketinget.

Læs: Aaja Chemnitz Larsen: Dét vil jeg kæmpe for

Resocialiseingspulje til Grønland
Aaja Chemnitz Larsen kræver en særlig pulje til den grønlandske kriminalforsorg, for selvom kriminalforsorgen er en del af den danske institution, nedprioriteres de grønlandske anstalter.

- Som det er i dag, er der én stor resocialiseringspulje til hele kriminalforsorgen i Danmark og dermed også til Grønland. Men de grønlandske indsatte får ikke de tilbud, som de danske indsatte får. Det er tilbud om beskæftigelse og uddannelse. Derfor må en særskilt pulje øremærkes til den grønlandske gruppe, der mangler ressourcer i forhold til resocialisering, påpeger Aaja Chemnitz Larsen.

Læs: Aaja Chemnitz Larsen i arbejdstøjet

Derudover påpeger IA-folketingsmedlemmet anstalternes fysiske tilstand, som er under al kritik. Bygningerne er forældet.

- For eksempel er anstalten i Sisimiut en gammel barak, der trænger til fornyelse, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Udover krav til forbedringer i kriminalforsorgen i Grønland kræver Inuit Ataqatigiit en fast plads ved forhandlingsbordet ved finanslovsforhandlinger. IA kræver også genforhandling af forsvarsaftalen med USA fra 1951, ligesom partiet kræver flere vigtige udvalgsposter i Folketinget.

Aleqa Hammond og Lars Løkke Rasmussen
Siumuts ligeledes nyvalgte folketingsmedlem Aleqa Hammond, som i øjeblikket opholder sig Nuuk, havde også søndag en samtale med Lars Løkke Rasmussen.

- Vi havde et positivt møde i dag (søndag, red.), og vi fortsætter mødet senere, oplyser Aleqa Hammond ganske kort.

Powered by Labrador CMS