kommunal udligning

IA-Nuuk: Direkte debat i KNR TV og radio

– Vi har ikke fået svar på spørgsmål om udligningsreformens konsekvenser for borgerne. Derfor må vi have en direkte udsendelse i TV og Radio, mener formanden for IA i Nuuk

Inuit Ataqatigiit i Diskobugten
IA i Nuuk vil have direkte debat om udligningen i TV og radio. Her er det IAs bygdebestyrelsesmedlemmer

Terkild Huusum-Isaksen, der er formand for Nuummi Inuit Ataqatigiit, mener det er vigtigt, at debatten om den kommunale udligning kommer op til debat i en direkte udsendelse i KNR TV og Radio, hvor der ikke kun er politikere med men også økonomer og menige borgere.

– Forslaget udspringer af udligningsordningen, som har været debatteret mangelfuldt af politikere fra kommunerne og naalakkersuisut. Debatten giver stor utryghed i befolkningen og specielt blandt indbyggerne i Kommuneqarfik Sermersooq. Det kan vi ikke længere acceptere, skriver den lokale IA formand i en pressemeddelelse.

– Derfor ønsker vi en debat, hvor der gives bedre informationer fra kommunerne og naalakkersuisut om deres mål med udligningsordningen og hvad konsekvenserne er, siger Terkild Huusum-Isaksen.

– Vi ønsker spørgsmålene, som rammer befolkningen i Kommuneqarfik Sermersooq hårdt, og som vi ikke har fået et tydelige svar på fra Naalakkersuisut, Kommune Kujalleq, Qeqqata Kommunea og Qaasuitsup Kommunea, besvaret via debatten, understreger IAs Nuuk-formand.

– Derfor foreslår vi, at medier, som kan sende direkte via tv og radio, skal arrangere en debat udsendelse, hvor de meget vigtige spørgsmål kan debatteres, siger han.

Powered by Labrador CMS