urandebat
IA og D i fælles uran-opråb på falderebet
- Det har været pinagtigt og forfærdende at overvære den hidtidige proces i spørgsmålet om ophævelsen af nultolerancen over for radioaktive stoffer, lyder det fra Inuit Ataqatigiit og Demokraterne
Inuit Ataqatigiit og Demokraterne er bestemt ikke enige om, hvorvidt nultolerancen over for radioaktive stoffer skal ophæves eller ej.
Men de to koalitionspartier er enige om, at det vigtigste må være, at befolkningen bliver inddraget og hørt.
- Dette er endnu ikke sket. Derfor foreslår vi samlet, at der skal igangsættes en intensiv oplysningskampagne efterfulgt af en landsdækkende folkeafstemning. Det har været pinagtigt og forfærdende at overvære den hidtidige proces i spørgsmålet om ophævelsen af nultolerancen over for radioaktive stoffer, skriver IA-formand Kuupik Kleist og Demokraternes formand Jens. B. Frederiksen i en pressemeddelelse.
For forståelsens skyld bringer redaktionen her hele Kuupik Kleists og Jens. B. Frederiksens fælles meddelelse på vegne af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne:
’For det første har koalitionspartierne valgt at haste beslutningen igennem uden det mindste forsøg på at søge kompromis i Inatsisartut og uden at høre borgerne. Vi afviser argumentet om, at borgerne er blevet hørt ved valget i marts, og at emnet har været debatteret de sidste mange år. Der har aldrig været gennemført en informationskampagne, der har handlet om at ophæve nultolerancen og at kalde fire år gammelt materiale, der alene ligger på engelsk og på internettet, for borgeroplysning er efter vores mening direkte hånligt.
Manglende viden om konsekvenser
At koalitionspartierne forsøgte at omgå de normale procedurer i Inatsisartut ved at undgå udvalgsbehandling rystede os. Beslutningen om at ophæve nultolerancen er historisk, og fordi der ikke er enighed i Inatsisartut bør der laves en betænkning, der belyser konsekvenserne af forslaget.
I den forbindelse var det direkte komisk, at Siumut holdt en ordførertale på vegne af Partii Inuit, som sidstnævntes eneste medlem af Inatsisartut var lodret uenig i. Det er uklart for os, hvorfor koalitionen alligevel valgte at sende forslaget i udvalg. For koalitionspartierne har ikke vist den mindste interesse for reelt at behandle punktet i udvalgsarbejdet. Og vores forsøg på at opnå den samme viden, som de danske folketingsmedlemmer har fået om kommende uranbrydning og eksport fra vores land er blevet afvist af såvel koalitionspartierne som Naalakkersuisut selv.
At danske politikere i denne sag er bedre informeret end os er meget provokerende.
Uran - som hovedprodukt
Den konstante afvisning af mere viden og oplysning bliver direkte uforståelig, når man har fulgt med i debatten om uran. For det fremstår med al tydelighed, at det er de færreste i koalitionen, der har den fjerneste anelse om, hvad det egentlig er, at der skal stemmes om den 24. oktober. Ikke engang naalakkersuisoq for råstoffer har forstået sit eget forslag. Det er først under samrådet med råstofudvalget afholdt den 20. oktober, at han endeligt erkender at forslaget ikke handler om at bryde uran som biprodukt. Denne erkendelse kommer 4 dage før afstemningen og er begravet i betænkningens bilag. Det er ikke godt nok.
Vi skal derfor kort og kontant forklare, hvad der skal stemmes om, så alle kan forstå det. Et JA betyder, at alle radioaktive stoffer herunder uran kan brydes og eksporteres. Et NEJ betyder, at nultolerancen bliver opretholdt. Længere er den sådan set ikke.
Demokraterne og Inuit Ataqatigiit er også forfærdede over koalitionspartiernes vedholdende løgn om at nultolerancen allerede er ophævet af det tidligere Naalakkersuisut. I dag, tirsdag den 22. oktober 2013, er der politisk enighed om at brydning og eksport af radioaktive mineraler er forbudt. Denne politiske nultolerance har været praktiseret siden 1988. Det er grunden til at der til dato ikke er udstedt en eneste udnyttelicens til brydning af uran og det er grunden til at Naalakkersuisut nu ønsker at Inatsisartut ændrer denne holdning.
Uenighed mellem Inuit Ataqatigiit og Demokraterne
Inuit Ataqatigiit og Demokraterne ser meget forskelligt på ophævelse af nultolerancen og har ikke kunne opnå enighed om dette emne i sidste valgperiode. Hvis nultolerancen var ophævet, ville Demokraterne have jublet og ikke haft behov for at gå stille med dette emne i 3 år. Det er fair nok, at den nuværende koalition ønsker at tillade brydning og eksport af uran. Men vi må forvente, at koalitionen som minimum påtager sig ansvaret for denne beslutning og ikke tørrer den af på den tidligere koalition.
Vi har derfor et enkelt spørgsmål til samtlige medlemmer af koalitionspartierne, som vi håber, at I vil besvare: Hvordan i alverden kan I tro, at befolkningen er tilstrækkeligt oplyst om emnet, når I som folkevalgte politikere ikke engang er klar over, hvad afstemningen handler om, og hvilke konsekvenser den vil få?
Landsdækkende folkeafstemning
Det er i korte træk baggrunden for, at Demokraterne og Inuit Ataqatigiit har fremsat et ændringsforslag, der i al sin enkelthed går ud på, at der skal afholdes en landsdækkende folkeafstemning om ophævelsen af nultolerancen, og at der forud for denne skal gennemføres en massiv oplysningskampagne med baggrund i uvildige rapporter og informationer og med deltagelse af uafhængige eksperter.
Til slut vil vi minde medlemmerne af Inatsisartut om, at dette er en principbeslutning og hvert enkelt medlem er derfor forpligtet til at stemme efter sin egen overbevisning. Uanset partifarve. Tag stilling og stå ved din holdning.
Det skyldes vi både os selv og befolkningen’, skriver Kuupik Kleist og Jens. B. Frederiksen.