efterlyser åbenhed

IA bekymret for departementschefs bratte stop

Inuit Ataqatigiit ønsker at få bekræftet af Naalakkersuisut, om departementschefen for Departementet for Familie er fratrådt. Og på hvilken måde det er sket samt de økonomiske aspekter herom

Inuit Ataqatigiits Agathe Fontain
Offentliggjort

Svingdørene i selvstyrets centraladministration er kendt for ikke at stå stille ret lang tid ad gangen.

Og nu har Inuit Ataqatigiit hørt, at departementschefen for Departementet for Familie er fratrådt, hvilket bekymret partiet så meget, at medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Agathe Fontain stiller en række paragraf 37-spørgsmål.

- Departementschefen for Departementet for Familie er så vidt det kan konstateres fratrådt med kort varsel. Det oplyses, at den konstituerede departementschef fra departementet for sundhed nu også skal varetage opgaven som konstitueret departementschef for Departementet for Familie. Naalakkersuisut har imidlertid intet oplyst herom til offentligheden, skriver Agathe Fontain i begrundelsen for sine paragraf 37-spørgsmål.

Læs: Doris Jakobsen om sin orlov: Det sker efter Siumuts ønske

Læs: Doris Jakobsen tager orlov fra Naalakkersuisut

Sundhedsdepartementet i forvejen under pres
IA-politikeren hæfter sig ved, at Departementet for Sundhed i forvejen er under pres, fordi departementets politiske chef, Siumuts Doris Jakobsen, har taget orlov for at passe sit hverv som medlem af Folketinget, hvilket ifølge oppositionspartiet 'i sig selv er ganske bemærkelsesværdigt og underligt'.

- Derudover er det meget at kræve af en konstitueret departementschef for Departementet for Sundhed, at vedkommende også skal passe Departementet for Familie. Samlet har de to departementer et budget på omkring 2 milliarder kroner, og jeg ønsker klarhed over sagen, fremhæver en bekymret Agathe Fontain.

Læs: Hård IA-kritik preller af på naalakkersuisoq

Hun har derfor netop stillet følgende paragraf 37-spørgsmå til Naalakkersuisut:

  • Kan Naalakkersuisut bekræfte, at departementschefen for Departementet for Familie er fratrådt og/eller fritstillet?
  • Hvad kan Naalakkersuisut i bekræftende fald oplyse om de økonomiske konsekvenser for landskassen af denne fratræden og/eller fritstillelse?
  • Finder Naalakkersuisut, at tidspunktet for denne fratræden er hensigtsmæssigt, set i lyset af, at den nye konstituerede departementschef for Departementet for Familie i forvejen også er konstitueret som departementschef for Departementet Sundhed?
  • Hvad er baggrunden for, at Naalakkersuisut ikke har oplyst offentligheden om sagen?
  • Hænger fratrædelsen sammen med overvejelser i Naalakkersuisut om at slå departementerne for henholdsvis familie og sundhed sammen til ét departement?
  • Kan Naalakkersuisut oplyse andet af betydning for Inatsisartuts eller offentlighedens vurdering af sagen?
Powered by Labrador CMS