møde om demokrati

Hvorfor er der mest gamle mænd til borgermøder?

Mange parter i samfundet var mødt frem til Transparency International Greenlands seminar om borgerindragelse, som gav solid inspiration

Deltagere på Transparency International Greenlands seminar om bedre borgerinddragelse

Sjældent sker det, at man holder et møde, der handler om, hvordan møder bør holdes.

Men det var nogenlunde, hvad der skete onsdag i Nuuk Forsamlingshus, da Transparency International Greenland inviterede til seminaret 'Bedre Borgerinddragelse - Sådan'.

Mest gamle dukker op
Fagpersoner fra det offentlige og det private var inviteret til at fortælle om deres erfaringer med at arrangere borgermøder og andre måder at skabe konstruktiv debat.

Følgende er en gennemgang af den ny viden, der blev præsenteret og et par af de holdninger, som kom frem.

Læs: Fokus på Benjamin og Sakæus

Teknologirådet præsenterede i et oplæg den nyeste viden omkring inddragelse af borgere. Her konkluderede oplægsholderen blandt andet, at det ofte er mænd, der kommer til borgermøder, og at de ofte er oppe i årene.

Søren Gram fra Teknologirådet havde ikke anden forklaring, end at dette kunne skyldes andre prioriteter hos yngre børnefamilier for eksempel.

'Politik handler også om kultur'
Heldigvis kunne man konkludere, at forsamlingshuset denne dag var næsten halvt fyldt op, og at der også var folk i 20'erne og 30'erne.

I seminarets start kom der mange indspark fra salen. Blandt andre fra WWF, ICC og politiker Per Rosing Petersen (PN).

Sidstnævnte, som dog relativt hurtigt forlod mødet, nåede at kritisere selvstyrets opfattelse af borgerinddragelse.

- Man skal huske, at kulturen er den allervigtigste faktor, når det handler om debat og inddragelse, sagde Rosing-Petersen blandt andet.

Læs: Partii Naleraq: Er Transparency kun for danskere?

Efter et oplæg fra embedsmand Jesper Bistrup fra Miljøstyrelsen for Råstofområdet måtte selvstyret stå på mål for mere kritik.

- Jeg kan egentlig blive i tvivl om, hvor meget I kommer ud og ser samfundet, sagde ICC Grønlands præsident, Hjalmar Dahl, hvorefter WWF, Verdensnaturfonden også fik påpeget, at man mener borgermøder er for meget præget af højtuddannedes tankegang.

Børnetegninger som borgerinddragelse
Flere gange var spørgsmål rettet mod konkrete projekter, og det blev klart, at repræsentanten fra selvstyret havde svært ved at svare på disse spørgsmål.

Forfriskende var det, da Bedre Børnelivs formand, Katrine Hjelholt Nathanielsen, bagefter præsenterede sine erfaringer fra en kampagne.

Som forening er det nemlig lettere at lave en mere 'livlig' debat end det er for selvstyret, mener hun.

Kloge tanker fra børnene
- Da vi lavede kampagnen havde vi ikke nogen stive regler, så vi kunne skabe debat på vores egne præmisser, og vi kunne tillade os at være provokerende og gøre arbejdet sjovt for os selv, sagde Katrine Hjelholt Nathanielsen.

Bedre Børneliv opfordrede alle børn i landet til at tegne og skrive, hvordan de mente et godt liv skulle være, og foreningen var meget tilfredse med de mange tegninger, de fik tilsendt, som på den måde var borgerinddragelse af de allermindste i samfundet.

- Børnetegningerne og teksten viste, at de små faktisk er utroligt kloge på deres omgivelser.

Tulugaq-projektet var en succés
Tine Pars, rektor på Ilisimatusarfik, fortalte derefter om erfaringerne fra Tulugaq, der var et offentligt-privat borgerinddragelsesprojekt med tv-programmer og cafémøder i 2002-04 om debat om naturressourcerne.

De offentlige debatter dræbte et fjendskab, der dengang var i udpreget grad mellem fisker/fangere og biologer, fortalte Tine Pars.

- Til at starte med kunne fangerne og biologerne ikke være i samme rum, og jeg tror, at projektet var med til at rykke grænserne en smule.

Anbefalinger fra de unge
WWF nævnte derefter straks, at foreningen gerne ville genoplive Tulugaq eller arbejde for noget lignende i dag.

To studerende fra Samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik fremlagde nu anbefalinger til nye måder at lave borgerinddragelse på. Deres tanker handlede blandt andet om, at selvstyret og virksomheder let kan gøre samfundsdebatten mere håndgribelig, hvis de bruger billeder, video og også gerne humor.

Sprog er en barriere
Hvis man bruger den opskrift på borgerinddragelse, forklarede de studerende, kunne det være, at der var flere unge, der kom på borgermøderne.

- Når det bliver konkret, kommer ned på jorden og bliver formidlet kortere, så kan alle være med i en debat og ikke kun de højtuddannede, eller dem der er gode til engelsk eller dansk, tilføjde Ilisimatusarfik-eleverne.

Seminaret sluttede med gruppe- og fællesdiskussioner om, hvordan man kunne skabe debat og inddragelse omkring brugen af landets eneste nationalpark, som kun sjældent er et samtaleemne.

Inspirationskatalog online
Det viste sig i løbet af Transparency International Greenlands seminardag, at der er ganske mange modeller for, hvordan foreninger, embedsmænd, virksomheder og politikere kan sætte fut i debatten.

En gennemgående konklusion blandt seminardeltagerne var også, at et stærkt demokrati ikke kun er afhængig af et demokratisk landsstyre men i lige så høj grad af stærke foreninger, som tør markere sig i den politiske debat og arrangere kampagner, debatmøder og protester.

Teknologirådets konsulent henviste til en EU-hjemmeside 'Engage 2020', der er lavet til foreninger og andre, der gerne vil skabe debat. På siden Actioncatalogue.EU har man samlet en guide til forskellige værktøjer til at lave borgerinddragelse.

Læs: Fokus på Benjamin og Sakæus

Læs: Transparency efter kritik: Vi underkender ikke grønlandsk

Powered by Labrador CMS