turisme
Hotellerne klarer inspektion forud for turistsæsonen
HORESTA har netop inspiceret ni hoteller og vendt tommelfingeren opad
Organisationen for Hotel, Restaurant og Turisme i Danmark, HORESTA, har netop inspiceret de ni hoteller, der er omfattet af hotelklassifikationen Hotelstars Union.
Alle hoteller levede op til kravene om kvalitet og service og bestod således inspektionerne, oplyser turistrådet Visit Greenland.
Læs: Frit internet til alle gæster på Hotel Arctic
Tre med fire stjerner
Og dermed kan Grønland fortsat bryste sig af, at have tre hoteller, der er tildelt fire stjerner, og seks hoteller med tre stjerner.
Hotellerne er følgende:
- Hotel Qaqortoq - 4 stjerner
- Nuuk Sømandshjem & Hotel - 3 stjerner
- Aasiat Sømandshjem & Hotel - 3 stjerner
- Hotel Icefiord - 3 stjerner
- Hotel Arctic - 4 stjerner
- Sisimiut Sømandshjem & Hotel - 3 stjerner
- Hotel Sismiut – 3 stjerner
- Hotel Hans Egede – 4 stjerner
- Hotel Maniitsoq – 3 stjerner
15 lande
Ordningen benyttes i 15 europæiske lande som for eksempel Tyskland, Sverige og Schweiz - og giver gæsterne en sikkerhed for, at hotellerne lever op til ensartede, internationale standarder, når det gælder service, kvalitet og tilbud.
Læs: Flere hoteller på kysten er bookede for sommeren
Gennemsigtighed
- Det er en styrke, at vores hoteller nu er klassificeret efter en fælleseuropæisk ordning. Det skaber gennemsigtighed overfor gæsterne i forhold til hvilken kvalitet, de kan forvente. Og klassifikationen viser tydeligt, at de deltagende grønlandske hoteller holder et internationalt niveau, understreger souschef Anders la Cour Vahl fra Visit Greenland i en pressemeddelelse.