Hoteldirektør: Vi skal tjene flere penge

Den nye direktør på Hotel Arctic, Morten Nielsen, har fået besked fra en af ejerne om, at hotellet skal tjene flere penge efter investeringer for over 100 millioner

Rige turister fra hele verden strømmer hvert år i sommersæsonen til Hotel Arctic i Ilulissat. Og ikke uden grund er isfjeldene på fjorden og den smukke natur det absolutte trækplaster, skriver Sermitsiaq.

Men fremover skal der uden for højsæsonen - juni, juli og august - også satses på turister med almindelige indkomster.

Det fastslår Hotel Arctics nye administrerende direktør, Morten Nielsen.

- At folk er vilde med det her hotel, der har en flot beliggenhed, udsigt og lokaler plus god mad, har jeg oplevet på turistmessen Vestnorden Travel Mart, hvor jeg talte med turistoperatører og repræsentanter for rejsebureauer fra hele verden, siger han.

Skal tjene flere penge

Morten Nielsen er netop vendt hjem fra den store internationale turistmesse, der i år blev holdt i Akureiry i Island.

For halvanden måned siden afløste han Erik Bjerregaard, hotellets legendariske direktør gennem 25 år. Med et overskud efter skat på 5,5 millioner kroner og en omsætning på 57,4 millioner kroner i 2017 leverede Hotel Arctic med Bjerregaard i spidsen sit hidtil bedste år.

- En af hotellets ejere, Air Greenland, har bedt mig om at rette op på driften, så hotellet kommer til at tjene flere penge. Et overskud efter skat på 5,5 millioner kroner er ikke meget, når der gennem en årrække er investeret over 100 millioner kroner, siger Morten Nielsen til Sermitsiaq.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Her har du mulighed for at købe avisen her:

Powered by Labrador CMS