Gå til hovedindhold

Her er Hotel Hvide Falks nye hotelschef

Hotel Hvide Falk i Ilulissat har ansat Edvard Rosbach som hotelschef

50-årige Edvard Rosbach bliver ny hotelschef i Hotel Hvide Falk.

Det skriver ejerne Albatros Travel i en pressemeddelelse.

Edvard Rosbach har i adskillige års erfaring fra hotelbranchen. Han afløser i løbet af foråret de forrige ejere af hotellet, som 1. januar i år videresolgte hotellet til Albatros-koncernen. 

LÆS OGSÅ: Rejse-koncern køber Hotel Hvide Falk

- I Edvard Rosbach får vi en erfaren herre, som har haft ledende stillinger inden for rigtig mange områder af den daglige hoteldrift, og i de senere år også udvikling samt ledelse af personale og HR. Vi er enormt glade for at kunne rekruttere lokalt, hvilket vi ser som en stor fordel for os, kunderne og selve hotellet, som har været en del af Ilulissats historie i snart fem årtier, siger bestyrelsesformand Søren Rasmussen i pressemeddelelsen.

Edvard Rosbach rykker fra Hotel Arctic, hvor han over en længere årrække har varetaget forskellige ledende stillinger, blandt andet som booking-, konference- og receptionschef og hvor han også har fungeret som souschef.

Hotel Hvide Falk har egen restaurant og bar, 40 værelser, ni hotellejligheder og et familieanneks. 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER