mellembølgesendere

Hør radio i naturen

Alle tre mellembølgesendere i Qeqertarsuaq, Kitsissut ved Nuuk og Simiutaq i Sydgrønland er nu taget i drift, og lytterne kan igen høre KNR på mellembølge

Mellembølgesender team
s mellembølgeteam efter endt arbejde. Fra venstre: Augo L. Petersen, Tom H. Nielsen, Bo G. Christensen og Emanuel Møller Tele-Post

Der er godt nyt til sejlere langs kysten og til folk, der skal til ubeboede områder.

Det er nemlig igen muligt at høre KNR-radio gennem mellembølgen, oplyser Tele-Post i en pressemeddelelse.

- Tele-Posts teknikere har fået undervisning i det nye mellembølgeudstyr, så Tele-Post kan holde det i drift mange år fremover, skriver Tele-Post.

Tele-Post har dermed udført genetableringen af mellembølgesendingen, og det er sket inden for den tidsfrist og den økonomi, der i 2014 blev aftalt med selvstyret, da man indgik aftalen om ’KNR i naturen’.

Her kan man høre KNR på mellembølge:

  • Qeqertarsuaq: 650 KHz
  • Kitsissut ved Nuuk: 570 KHz
  • Simiutaq i Sydgrønland: 720 KHz

Læs: Mellembølgesendere bliver igen taget i brug

Powered by Labrador CMS