We are the Arctic

Hør kendingsmelodien til Arctic Winter Games

Sangen 'We are the Arctic' der er lavet af den grønlanske band, Small Time Giants, er nu udgivet

Small Time Giants sammen med Host City forkvinde borgmester Asii Chemnitz Narup og direktør Maliina Abelsen

Du kommer sikkert til at høre kendingsmelodien 'We are the Arctic' mange gange op til og under den store begivenhed, Arctic Winter Games, der skal foregå i Nuuk i marts næste år.

Sangen er lavet af Small Time Giants, og kendingsmelodien til legene kan nu hentes helt kvit og frit på Arctic Winter Games' hjemmeside og i bandets egen hjemmeside.

Det skriver Arctic Winter Games i en pressemeddelelse.

Mere sammenhold i Arktis
Medlemmerne fra bandet er stolte over, at havde lavet kendingsmelodien for AWG2016 og håber det kan være et skridt på vejen mod at slå igennem og kunne holde koncerter i andre arktiske lande.

- Med sangen vil vi være med til at skabe en rigtig god stemning ved AWG 2016. Sangen er vores bidrag til at skabe endnu mere sammenhold på tværs af Arktis. Det er vigtigt for os, at det er en sang der repræsentere hele Arktis, for sammen er vi Arktis, meddeler Small Time Giants.

Hør Arctic Winter Games 2016's kendingsmelodi under denne tekst

Læs alle artikler om Arctic Winter Games her

Powered by Labrador CMS