Højsæson for fodboldskolerne

Landet over nyder børn i bygderne i øjeblikket godt af frivillige fodboldtrænere i GBU-Coca-Cola fodboldskolerne.

Små fodboldelever i Ikamiut. Foto Jens Tang Olesen
Ved fælles hjælp bæres målet på plads. Foto Jens Tang Olesen
Små fodboldelever i Ikamiut. Foto Jens Tang Olesen Ved fælles hjælp bæres målet på plads. Foto Jens Tang Olesen Små fodboldelever i Ikamiut. Foto Jens Tang Olesen Ved fælles hjælp bæres målet på plads. Foto Jens Tang Olesen Små fodboldelever i Ikamiut. Foto Jens Tang Olesen Ved fælles hjælp bæres målet på plads. Foto Jens Tang Olesen

Igen i år har børn og unge imellem seks og 15 år mulighed for at opleve en periode med mange forskellige og spændende fodbold-aktiviteter, under ledelse af nogle af landets engagerede fodbold-trænere.

Det gælder blandt andet Upernavik, hvor træner Hendrik Mørk fra Nuuk har trænet børn fra bygderne Upernavik Kujalleq, Kangersuitsiaq og Aapilattoq.

Træner Jens Peter Lange fra Ilulissat er nu i Maniitsoq, hvor han i denne og næste uge sammen med lokale træner-assistenter afvikler GBU – Coca-Cola fodboldskole i bygderne Atammik, Napasoq og Kangaamiut. Jens Peter Lange kommer fra et vellykket besøg i bygden Ikamiut ved Qasigiannguit, fortæller Jens Tang Olesen.

Træner Anna Friberg kom i søndags til Qeqertaq for at forestå afviklingen fodboldskole i bygden, derefter bliver hun og kæresten midt på ugen sejlet videre til Saqqaq for at arrangere fodboldskole her, i næste uge bliver de sejlet til Qaatsut og slutter sidst på ugen af i Ilimanaq.

Kent Kielsen fra Qaqortoq har påtaget sig opgaven med at besøge de nordligste bygder i Upernavik og startede med i sidste uge med at besøge Kullorsuaq og er lige nu i Nuusuaq, begge steder har der været en overvældende tilslutning med masser af glade børn og opmærksom tilskuere, oplyser Jens Tang Olesen.

Fra Nuussuaq fortsætter Kent Kielsen til bygderne Tasiusaq, Innarsuit og slutter i næste uge af i Naajaat.

I Sydgrønland er det lykkedes at overtale halinspektør Erik Røde Frederiksen fra Narsaq til at påtage sig opgaven som GBU-instruktør for GBU – Coca-Cola fodboldskole i Narsaq bygderne. Da der er forholdsvis få børn i bygderne Narsarsuaq, Igaliku og Qassirasuk, er det blevet besluttet at gennemføre en fælles fodboldskole for de 3 bygder, som starter førstkommende torsdag i Qassiarsuk.

Længere nordpå ved Aasiaat kommer Angutimmarik Lange fra Sisimiut den kommende uge til Aasiaat for her sammen med lokale trænerassistenter at afvikle GBU – Coca-Cola fodboldskole i Kitsissuarsuit og Akunnaaq.

Angutimmarik er netop kommet hjem efter et års ophold på Idrætshøjskoler i Danmark, hvor han samtidig har gennemført DBU´s B2-træneruddannelse, så han får nu mulighed for at videreformidle noget af det som han har lært.

Powered by Labrador CMS