futsal
Høje forventninger efter 2-2-drama mod Danmark
Disse fantastiske billeder viser lørdagens første venskabskamp mellem Grønland og Danmark. I aften håber landsholdsspillerne at give Danmark klø
I går, lørdag, endte en første hæsblæsende futsal-landskamp 2-2.
John Thorsen, forbundsformand i GBU, forklarer til Sermitsiaq.AG, at kampen har gjort spillerne sultne efter sejr over danskerne, når de to landshold igen søndag aften brager sammen i Inussivikhallen.
- Vi havde bolden det meste af tiden, og Grønland var rigtig motiverede og disciplinerede på banen, siger John Thorsen.
To mål i træk
- Dog begyndte de at skyde lidt på må og få til sidst, forklarer han.
Det blev hurtigt klart, at det danske hold ikke skulle få nogen let kamp i Nuuk. Grønland kom bag ud først med 1-0, og så scorede Johan Bidstrup til 1-1.
Derefter var der en lang periode med medvind, og mål nummer to blev scoret af Markus Jensen.
Høje forventninger
Stillingen 2-1 til Grønland fik hallen til at koge, og hjemmeholdet var foran i lang tid, indtil danskerne til sidst fik et mål.
Læs: Træner i Danmark: Futsal-landsholdet har gode muligheder
Danmark var presset hele tiden af en tæt opdækning, fortæller John Thorsen, der har høje forventninger til kamp nummer to søndag aften, der sendes klokken 19 på KNR.
- Jeg snakkede kort med spillerne i går efter kampen, og vi håber, de kan hente sejren hjem i aften. Allerede lørdag aften sagde spillerne, at de ville give den en ekstra skalle i næste kamp, og det lader til, de virkelig har en høj gejst. Jeg håber og forventer, at vi henter sejren hjem i aften, siger GBU's forbundsformand til Sermitsiaq.AG.
Se de flotte billeder fra lørdagens kamp herunder
Læs: Se billeder: Seriøs træning belønnes