Fredag, april 10, 2015 - 14:27

Her hjælper 115 bankansatte til

De bankansatte har hjulpet blandt andre Natteravnenen i Sisimiut
Foto: Natteravne
Grønlandsbankens ansatte får lov til at lave frivilligt arbejde i arbejdstiden, og det gør flere og flere
 

Frivilligt arbejde er oppe i tiden, men nogen virksomheder går mere ind i det end andre.

Grønlandsbanken har lige gjort op, hvor mange timer, deres ansatte i 2014 har brugt på frivilligt arbejde. Over tusind timer har bankfunktionærerne brugt på at hjælpe til i foreninger i det ganske land. 

En del af arbejdet
Sidste år nåede banken op på at bruge 1.227 arbejdstimer på frivilligt arbejde, og det er 14 procent mere, end de havde sat som mål. 

Det er arbejdsgiveren Grønlandsbanken, der har givet de ansatte lov til at arbejde frivilligt i en del af deres arbejdstid. Banken er med i en forening, der hedder CSR Greenland (Coporate Social Responsibility, red.). Her er man henrykket over timerne, der arbejdes frivilligt i Grønlandsbanken.

230 hjælpende hænder
- Jeg føler mig ganske overbevist om, at bankens hjælpende hænder gør en stor forskel i foreninger som for eksempel Natteravnene og Røde Kors og under de årlige landsindsamlinger, siger Brian Buus Pedersen, formand for CSR Greenland og direktør i Grønlands Erhverv.

Grønlandsbankens ansatte har også hjulpet med at rydde op om foråret, når sneen smelter i både Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, alt sammen som et led i kampagnen '230 hjælpende hænder'.

Læs også: Kursus for at udvikle det frivillige arbejde

Her er de 13 foreninger, som Grønlandsbanken forsøger at etablere endnu tættere bånd til at lave frivilligt arbejde:

  • Nuummi Uumasut (foreningen bag Donnas Dyreklinik)
  • Pisiu (Det Kriminalpræventive Råd)
  • Natteravnene
  • Røde Kors
  • Nuuk Playground/Kommuneqarfik Sermersooq
  • Børnerettigheds-organisationen MIO
  • Foreningen for grønlandske trommedansere
  • Red Barnet/Meeqqat Ikiortigit - Kalaallit Nunaat 
  • Nanubørn
  • Mælkebøtten (og deres folkekøkken-projekt)
  • Neriuffik Kattuffiat i Nuuk
  • NSP (langrendsskiklub i Nuuk)
Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit