Historien skal frem i lyset
Erkendelse, anerkendelse og så respekt - eller blot en undskyldning. Publikum på Ilimmarfik onsdag aften kræver, at historien fra 50'erne til 60'erne fremlægges.
Der var få ledige pladser onsdag aften på Ilimmarfik, hvor forfatter og socialrådgiver Tine Bryld fortalte om sine seneste bøger, nemlig bogen "I den bedste mening" om deportationen af de første børn af i alt 1600, som blev sendt til Danmark for at lære dansk. Men også om bogen, hvor omkring 100 grønlandske børn med et slag blev bortadopteret, fordi der blev for overfyldt på grønlandske børnehjem:
- Alle børn over to år blev bortadopteret, fortalte Tine Bryld i sit oplæg til debat:
- Det er vigtigt, at man får svar på, hvorfor skete det for den enkete. Lad os sejle fremad, men lad os have fortiden med os, slog hun fast.
Et statement, der gik videre i den efterfølgende debat:
- Jeg ved ikke, om det er en undskyldning, der skal til. Jeg vil hellere have, at sagerne opklares. Akterne skal åbnes, så historien bliver klarlagt. Jeg behøver ikke en undskyldning fra en tilfældig statsminister. Jeg vil have, at historien erkendes både fra dansk og grønlandsk side. Vi må have en fælles forståelse for vores fælles historie. Lad os ikke hænge i offerrollen, men lad os kende historien, sagde en af tilhørerne, der havde boet på Røde Kors Børnehjemmet i et år i sin barndom.
En anden kvinde fortalte om sin onkel, der havde været en af 1600, der blev sendt af sted til Danmark, og som kom tilbage og var dysfunktionel:
- Vi må have et system, der yder hjælp så de folk, der har oplevet at være taget bort, også får plads til reaktion, sagde hun og slog fast, at intet af fortiden skal være underlagt tabu:
- Vi skal kende vores rødder, sagde hun.
En mand fra salen undrede sig også såre over, at ingen danskere ville erkende det, Grønland var igennem fra 40'erne og op til 60'erne og spurgte Tine Bryld om årsagen.
- Jeg kan af gode grunde ikke svare på den danske regerings vegne. Men jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er vingefang nok i den danske regering til at få historien belyst. Det må være et minimums krav fra Grønlands side, at alt bliver samlet og skrevet ned. Så kan historien blive belyst, og man kan lære af konsekvenserne, svarede Tine Bryld, der er i Grønland til fredag.
Læs mere i Sermitsiaq 38, hvor Tine Bryld besøgte Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk.